Nu må jeg sige….. vi priser os så lykkelige, for vi har så mange gode venner og en dejlig familie omkring os. de stiller gerne op når vi har brug for hjælp. Det havde vi nu da vi skulle sige farvel til Agnes og Amanda, dem har vi slagtet i dag. Det er som I nok kan forstå en dejlig dag, samtidig med at den også er vemodig, for vi har jo da kælet og klappet de to dejlige damer gennem de sidste 7 måneder. De har haft det godt hos os.

Nu kan vi glæde os over at vi kan spise godt og sundt kød det kommende år.

Pålæg

Noget af kødet salter vi med henblik på at ryge det.

Ud af rygningen får vi røget skinke, rullepølse, bacon og kogeflæsk til brunkålen.

Blodpølsen

Nu man slagter selv, må man da lave blodpølse. det bør man for når nu man har haft opgaven med at passe de søde grisebasser, skylder man dem også at bruge alt hvad der kan bruges på dyret når de er slagtet. Derfor laver vi også blodpølse.

Da vi ikke har prøvet at lave blodpølse før har vi allieret os med Jannie Henriksø. Hun har prøvet det nogle gange før.

Herunder er der lidt stemningsbilleder fra fremstillingen af blodpølser. læg mærke til at Ingrid Marie var en ihærdig deltager under processen, og hun spurgte med stor interesse ind til alt vi lavede.

Pølserne smager rigtig godt. De fleste er nu lagt i fryseren, så har vi til senere brug.

Hvad vi ellers få ud af grisene

Det at slagte grise på gammeldags manér er et stort arbejde, også når man, som vi, bruger alt der kan bruges på dyret. det koster magen flid og arbejdsomhed. Når det så er sagt får vi også kød og pålæg til det kommende års forbrug af pålæg og kød. Det være sig godt og sundt kød som ikke er blevet tilsat hele europas landevejsnet (alle E numrene). Derudover ved vi at dyrerne har haft det godt fra fødsel til død. Så må vi da heller ikke glemme den sundhedsfaktor der hedder de fornøjelige timer vi har haft sammen med Agnes og Amanda.

Vi vil i de kommende inlæg komme mere ind på rygeprocessen og fremstillingen af pålæg.

Der skal i sagens naur også laves sylte, finker og koges kæber.