Vores to dejlige grise hedder Agnes og Amanda. De er 3 måneder gamle og vokser sig støt og roligt større og større.

De er begge meget kælne og er så søde, og de har et godt griseliv her hos os. Dog skal vi huske på at de skal slagtes når de bliver store nok. Det har vi ikke noget problem med, det er en del af livet.

En af vores venner, som følger de to damer på nært hold, har skrevet et brev til dem. Det får I lov til at læse her.

Brev til grisene Agnes og Amanda

Kære Agnes og Amanda

I er to søde og smukke grisebasser med sorte pletter og mørke stribet pels.

Ved at I skal prise jer lykkelige, i har været så heldige at få et godt hjem hos de rare mennesker Freddy og Berit. De har sørget for en dejlig bolig fyldt med friske halm- og I får massere af frisk vand som I kan drikke og bade i. I har den dejligste mudderpøl så I kan få jer et godt mudderbad. Ikke mindst bliver der kælet og snakket med jer. Det gengælder I, for når jeg besøger jer gnider I jer kælent op ad mine ben og forventer at blive kløet på pelsen hvilket jeg gerne gør, for I er nuttet og kære.

Man kan spørge sig selv om I er grise, når I elsker at Freddy lægger jer til at sove- I bliver puttet, og I vælter jeg rundt i mudder og søle.Jeg vil svare jer nej. I udfolder bare jeres sande natur. Massere af af mennesker betaler i dyre domme for at få et sådan mudderbad. I lugter ikke engang af gris.

I gengælder det frie liv I har fået med at gå at grynte lykkeligt og ikke mindst slå krølle på halen.

Jeg glæder mig til at se jer vokse og forblive helt tamme.

Man kan lære meget af at se hvad frihed for levende væsener betyder ved at betragte jer.

Kærlig hilsen

En af Egegaardens mange venner

Jeg er sikker på at de to damer vil svare Poul som har skrevet dette meget sigende brev. Svaret kan du  læse her på bloggen om ikke så længe.