Vores have tager lige så stille form som en gammel lanbohave. Det tager tid at få plantet til og få anlagt haven som vi gerne vi have den skal være.

Planterne vi sætter og har sat i den er nøje udvalgt efter hvad der fandtes i landbohaverne i gamle dage.

Haverne dengang var som regel opdelt i nyttehave og prydhave. Det var noget med “hver ting til sin tid”, og hvad skulle vises frem?.

Vores have bliver ikke delt op som sådan, men vi kombinerer nyttehave og prydhave i ét. Det gør mest af hensyn til pladsmangel, men også at vi har fundet planter som tillige er velegnet til både nytte og pryd.

Stauderne

Vi har i mange år talt om at etablere et staudebed. Dette er nu omsider blevet en realitat.

I bedet har vi plantet mange forskellige stauder. Ens for dem er at de alle er spiselige, dog med undtagelse af én og det er sæbeurten.

Sæbeurten skal jeg i sagens natur bruge til at fremstille sæbe af når der skal vaskes. Dette gøre ved at bladene fra urten knuses i en morter. Det knuste komme i en skål eller beholder med vand, hvorefter der rystes og sæben fremkommer.

Nyttehaven

I nyttehaven har vi en alen lang liste af afgrøder, men lad mig begynde at nævne:

kål: rødkål, hvidkål, rød grønkål, grøn grønkål, rosenkål, blomkål.

Det er en fordel ikke at spise de importerede madvare om vinteren. Her kan man sagtens erstatte dem med afgrøder vi kan dyrke på vores bredegrader. Her kommer kålen ind. Den giver os de fornødne vitaminer og mineraler, som vi skal bruge for at opretholde det sunde liv.

Ved at leve sådan er man miljøbevidst og skåner vores klode for mange unødige forureninger.

Min kusine fortalte forleden at vores oldemor havde fortalt at da hun var barn delte hele familien en appelsin. Der var ikke råd til mere og der er uden tvivl ikke kommet så mange af den slags til landet. Det var dyrt at fragte og det tog lang tid for den type frugt at komme til landet.

Foruden kål har vi Kartofler (gamle sorter), rødbeder, gulerødder, salat, tomater, hvidløg, gule løg, rødløg, porre, knoldselleri, bladselleri, jordskokker, æret, ærter til gule ærter og bønner.

Gulerod går i frø

I haven har vi sat en gulerodstop for at få den til at gå i frø. Det er ved at ske nu og vi kan om ikke så længe tage frø fra til næste års såning.

Ved at vi tager frø fra giver os en økonomisk besparelse og en stor selvtilfredshed som giver os overskud til andre gøremål.

I disse tider hvor mange er i bekneb økonomisk kan det varmt anbefales at man sætter sig ind i den kunst at tage frø fra. Det kan hjælpe lidt på økonomien. Som der siges “mange bække små, giver en stor å”.

Øvrige planter i haven

Der er naturligvis også de gamle bærbuske som manmå have i en gammel landbohave. Det være sig ribs (hvide og røde), solbær, hindbær, brombær, stikkelsbær.

Så er der jordbær for ikke at glemme det skønne skønne bær.

Vi har hybenbuske, mandeltræ og forskellige nødebuske og valnødde træ.

Vi må da heller ikke glemme de mange frugttræer. Af dem kan jeg nævne, forskellige æblesorter så vi har til hele året. Så er der kirsebær og pære træer.

Med alle de ting i haven kommer vi ikke til at lide nogen nød.

Vi kommer ikke til at lide nogen nød

Dertil skal også nævnes at vi jo også har kød gående ude i grisestien og hønse/ande/gåsegården.

Vi har igennem mange år været selvforsynende. Det er der mange mennesker der har fundet ganske sjovt, forstået på den måde at vi er gjort lidt til grin.

Dog er vi nogle mennesker der står imod og lever det liv vi gerne vil, så vi klare det.

Dog er bøtten vendt, her under krisen og med en trudsel om krig. Det har gjort at mange kommer til os for at spørge til råds.

Det føles rart at vi nu kan hælde ud af vores mangeårrige erfaring i at leve ud fra devisen “brug hvad du har”.