knapost, let at lave og billigt pålæg

af apr 15, 2024Fremhævede indlæg, Madopskrifter0 Kommentarer

Jeg tror ikke der er mange der ved hvor enkelt mange ting kan laves og gøres.

Mange af de gamle dyder og gøremål er egentlig ret simple, og det er de simple ting vi skal have sat fokus på hvis vi skal leve mere miljørigtigt. Der er, set med mine øjne, ingen vej uden om.

Her på gården er det til eksempel yderst sjældent at vi indkøber færdiglavet mad. Vi vil helst lave vores fødevarer fra bunden. Derved ved vi at det er kvalitet og vi ved hvad der kommer ind i vores krop.

Den viden vi tilegner os ved at studere de gamle teknikker, finder vi nødvendige at give videre til såvel voksne som børn og unge. Det gør vi ved at formidle gennem bloggen og gennem undervisning på skoler.

Forleden var jeg hyret til at undervise i børne og unge klubben i Sandved. Jeg måtte selv bestemme i hvad undervisningen skulle betå i. Da tiden jo som regel er knap, skulle det være noget som ikke måtte tage for lang tid at lave. Valget faldt derfor på knapost.

Knapost

Ordet “Knapost” kommer af at man i  forgangne tider” kom osten ned i en beholder hvori der var anbragt en knap i bunden. Når osten var færdig tog man osten ud af beholderen. Hvis osten havde den rette konsistens havde den mærket af knappen i toppen af osten.

Hvordan laves knapost?

Det er ret nemt at lave knapost, og derfor er det også et velegnet projekt at lave sammen med børn. Selv ganske små børn kan være med til at lave osten.

Opskift:

Når jeg laver knapost bruger jeg den kærnemælk jeg har fra smørproduktionen. Det er jeg helt med på at andre ikke kan gøre, men der er andre muligheder.

Knapost er lavet af kærnemælk. Kærnemælken skal være økologisk, da andet kærnemælk som ofte er lavet på skummet mælk.

Hvis jeg skal købe en kærnemælk til ostefremstilling, vælger jeg helst den fra Gram slot. Gram slots mælkeprodukter er i alle tilfælde langt de bedste. Deres mælkeprodukter er højnet til at være i den bedste kavlitet man kan få, og derfor bruger jeg kun det, når jeg skal købe disse produkter. Kærnemælken fra Gram slot har fylde, fedme, og en eminent god smag, af den grund er det den jeg varmt anbefaler til brug i husholdningen.

Nu vi er ved Gram slot, syntes jeg bestemt at I skal prøve at lave smør af deres fløde. Den bliver helt gul og har en smag så fuglene synger. Mere om det senere.

Du  skal bruge

2 l. kærnemælk

4-5 dl. fløde

begge dele fra Gram slot

Arbejdsgang

Varm kærnemælken op til ca. 60 grader. Når den begynder at skille er ostenproduktionene i fuld gang.

Det tykke er osten og det tynde er ostevalle.

Hæld massen igennem et osteklæde.

Det tynde sættes på køl og ostemassen hældes i en skål hvor flæden tilsættes til den ønsket konsistens. Jo mere fløde des mere cremet bliver smøreosten.

Tip:

Tilsæt kryderuret, kryderier, løg, hvidløg eller andet efter smag. Her foretrækker vi hvidløgs-knaposten.

Info:

Gram slots mælkeprodukter kan købes i REMA 1000.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere