I Danmark har vi ikke tradition for at bruge de ressourcer som findes i naturen. Hvilket er både synd og skam.

Vi kan alle med lethed gøre brug af de mange sunde ting vi kan finde lige ud for vores hoveddør. Til eksempel kan nævnes at vi ikke behøver at indkøbe krydderurter som efterhånden koster mange penge, i butikkerne. Vi kan finde mange sunde og lækre urter i naturen. Urter som vi i daglig tale kalder for ukrudt.

Vi har mange urter i vores natur og i vores haver, som langt de fleste bruger sprøjtemidler for at komme til livs.

Vores regering klanter i stor stil landbruget for at forurene med deres sprøjtemidler. Det gør de måske også, men vi er også nødsaget til at se på hvordan vi selv agere i naturen. Mange parcelhusejere sprøjter rask væk for ukrudt i deres haver.

Langt det meste  af det ukrudt der sprøjtes væk i haverne kunne man med lethed have bukket sig ned og samlet op. Derefter kunne det skylles af og lagt det til tørring. meget af det vi sprøjter væk kan nemlig spises og er til lige rigtig sundt.

Jeg mener så bestemt at vi må se på os slev inden at vi klantre andre for ikke at være korrekte. Derudover skal vi huske at det er os forbrugere der bestemmer hvad der skal være i køledisken i supermarkedet.

kort sagt, man skal feje for sin egen dør inden man fejer for andres.

Brændenælden

En af de “ukrudtsplanter” jeg -med tiden- er begyndt at holde meget af er brændenælden. Den har rigtig mange gode egenskaber som er sundt for både krop og sjæl.

Brændenældens spæde skud dukker op i marts måned. Det er på den tid de indeholder mest af de gode vitaminer og mineraler.

Brændenælden indeholder hele vitamin- alfabetet, men indeholder dog mest C- vitamin.

Nælden indeholder også Kalium og jern. Derfor er det en god idé at drikke et par kopper om dagen ved blodmangel.

Av det gør ondt

Hvem husker ikke når man som barn fik rørt en brændenælde?. Det gjorde ondt og sve i huden. Efterhånden som man blev ældre og lærte af sin erfaring, var man god klar over at man ikke skulle røre det djævl-skab. Af den grund er der man der ikke bryder sig om nælden.

Men, og der er et men. Den smager godt og er som sagt meget sund. Det der svider i huden når man brænder sig på  en nælde er myresyren som den med sine små pigge stikker ind i huden når den bliver berørt. Myresyren er ikke giftig for os, men tvært imod meget gavnlig. Myrensyren er blodfortyndende og er af den grund brugt som lægemiddel til mennesker der var i risico for at få blodpropper. Behandlingen bestod i at man rullede sig i brændenælder for på den måde at få stoffet ind i kroppen. Nogn vil mene det er barbarisk, men jeg syntes nu at det er en fin måde at behandle den lidelse på. En behandling uden bivikrninger. Det er da bedre end med piller som har et ocean af bivirkninger.

Brændt af en nælde.

Er du blevet brændt af en nælde så spyt på brædnstedet med det sammen. Spyt er basisk, derfor modvirker det den syreholdige gift.

Du kan også smøre brændenældesaft på det mod virke også. Ja du læste rigtigt. Brændenælden har selv en modgift som kan lindre smerterne på brændstedet.

Så er der også den mulighed at man kan smøre lidt mælkebøttesaft på. det lindre også for smerten.

Får man en voldsom reaktion når man bliver brændt af en nælde kan man tage antihistaminer. De købes på apoteket i håndkøb.

Hvad kan nælden bruges til?

Brændenældens blomster kan med fordel plukkes og bruges i fodret til hønsene. Blomsterne er meget rig på protein og klak, derfor kan de med fordel plukkes, tørres og hengemmes. De tørre blomster kommer jeg vinteren igennem i fodret til høns, ænder og gæs. Til næste vinter vil vi også have grise, så derfor vil jeg også samle brændenældeblomster så der er til dem også. Det er godt, sundt og gratis tilskudsfoder til dyrerne.

Når man samler brændenælder andre steder end i ens egen have bør man sørge for at det er på steder hvor der ikke har været sprøjtet.

Brændenælden kan med stor fordel plukkes og bruges til den begynder at blomstre i juli og august måned. Når den blomstre er der ikke meget tilbage af de gode næringstoffer tilbage i planten og den bliver stænglet og kedelig.

Trods det at stænglen bliver kede hen på sommeren er det ikke ensbetydende med at den ikke kan bruges.

Den stive og trævlet stængel består af nogle enormt stærke fibre. Disse fibre kan man få frem ved at lægge stænglen i vand i nogle dage. Herefter kan man trække fibrene ud af stænglen og bruge det til at spinde med i garnet. Garnet bliver derved meget stærkt og er velegnet til hosestrikning.

Fibrene kan også anvendes til at lave stærkt tov, eller til at væve med i stof, så stoffet bliver meget slidstærkt.

Brændenælden kan også bruges i mad og som en lækker te.

Hvis man vil opbevare nælden vinteren over til mad og te, så skal man tørre planterne. Når de er tørre hakker jeg det hele. Noget bruger jeg i te mens andet gemmes som kryderi i maden. Det er en urt som har absolut bør have sin plads på kryderihylden.

De friske blade og skud

Det er nu det bedste at bruge de friske blade og skud. Det er dem der giver mest næring og det er bestemt også dem der smager bedst.

Prøv med et par blade brændenælde og lidt frisk salvie eller mynte. Kom det i en kop og hæld kogende vand over. Lad det trække et par minutter, og drik herefter den dejlige sund te.

Pesto med brændenælder

200 gr. bladskud af brøndenælde

2 dl. olivenolie

1 dl. grønne oliven (uden sten)

1 spsk kapers

1 tsk urtesalt (kan med fordel være hjemmelavet)

50 gr. alm. skøreost

ca 2 spsk citronsaft

Arbejdsgang

skyl brændnælderne godt (brug handkser) og lad dem dryppe af

kom bladskudene i en foodprocessor sammen med olivenolie, oliven, kapers, urtesalt og ost

kvær det til en jøvn masse og smag til med citronsaft.

Der kan tilsættes fler oliven og blade af brændenælde

Hvad bruger vi ellers brændenælder til

Jeg kommer gerne lidt blade i vors brød, i kødretter, i farsretter (til eksempel frikadeller), urtesalt, brød og olie.

Olien bruger jeg til at lave cremer af.

God brændenældejagt