Jeg har nu fundet en hør som har den kvalitet som i gamle dage. Det har taget år at finde den, men nu er den her.

Høren skal jeg hovedsagelig bruge til karklude og vævning af viskestykker og middagsservietter, men det er også muligt at købe den i vores lille gårdbutik.

middagsservietterne

Middagsservietterne er til en kunde som har bestilt dem for laaaaang tid siden, men som jeg havde glemt alt om. Derfor må jeg nu igang, for det var simpelthen for pinligt. Jeg takker min skaber for at det var en som var meget overbærende.

Ordrebogen

Alt her på gården er gammelt, ja selv ordrebogen er fra Methusalems tid.

Bogen har jeg fået af Gitte fra Møns vævehus. Hun havde gemt den til mig, og det priser jeg mig lykkelig over. Havde jeg nu haft den da kunden bestilte middagsservietterne, så havde det ikke sket……

Bogen vil jeg ikke skrive i for jeg kan ikke få en ny. Jeg vil hellere lægge papirer i som jeg kan skrive bestillingerne i. Papirerne vil jeg lade blive i så efterkommere kan se i den, og måske finder det sjovt at gemme. Ja de kan da også smide det ud om de vil det. Nu har de muligheden for at gemme til historien.

Servietter og viskestykker

Nu er jeg ved at lave trend til de kommende viskestykker. De skal væves i ren hør og i et mønster fra en gammel vævbog fra 1897.

Her på gården er det husbonden der sætter væv op  og lægger mønstre ind på et program så det kan printes ud og sættes på væven. Derved kan væversken til hver en tid se mønstret og væve der-ud-af.

På billedet anes det lyseblå mønster ude i venstre side. det er det jeg vil væve viskestykker i.

trenden er hvid og viskestykkerne bliver vævet i blå unancer. Det er den farve, vores kunder spørger mest efter.

Kan ikke følge med….

Jeg har lidt svært ved at følge med efterspørgslen på mange af vores  produkter. Jeg tænker det er fordi mange nu har erfaret at vores ting holder nærmest livslangt. Det glæder mig usigeligt.

Jeg tor også at befolkningen er ved at se hvor vigtigt det er at vi støtter vores egne og ikke køber produkter der er fremstillet i lang-bort- istand.

Det er ikke godt for naturen, og så er der også lige det ved det…. at vi skal støtte vores kulturarv, ved at fremstille produkter med egen kraft.