Nye dej og hakkefade

af okt 30, 2023Fremhævede indlæg, Husholdning2 Kommentarer

Jeg har igennem mange år ønsket mig et hakke fad a la dem som man ser på museer. Jeg har endda gjor tiltag til at begynde at lave et selv, men det blev nu aldrig til andet end til tanken. Dog forsvandt ønsket ikke. Det lå stadig i mit hoved, især når nu og da skulle hakke nødder, tørre blade til te eller kryderurterne som lige skulle have en hakke-tur inden turen i gryden.

En dag så jeg at en af vores følgere havde fået et hakkefad af hendes kammerat, og misundelsen blev stor.

Jeg skrev til hende for at spørge om hvem der havde lavet det. Jeg fik herefter navnet på Martin, og en kontakt blev etableret.

Heldigvis for mig, ville Martin godt lave sådan et fad til mig. Jeg tør da nok sige at jeg blev enormt glad for det.

Et fad blev til 4 fade

Efter noget tid, mens jeg ventede på at mit hakkefad blev færdigt, fik jeg nogle gode  ideer.

Den ene idé var om Martin ville lave mig et bagefad. Tænk han sagde sørme ja og et bagefad blev til..

Den anden idé kan jeg desværre ikke kom ind på nu for det er en overraskelse til en som jeg ved læser med her på bloggen. Jeg kan dog sige at det har noget med en kommende højtid at gøre.

Nu er Martin blevet vores personlige træmand.

Man kan bestille

Mange har allerede kommenteret på fadene, og nogle vil gerne have at vi får lavet til dem.

Derfor har vi besluttet at vi modtager gerne bestillinger, ved at man enten ringer eller skriver til os.

 

2 Kommentarer

  1. Pernille Bjerregaard

    Hej
    Lige sådan et fad har jeg selv gået og drømt om i flere år, men uden at vide hvordan jeg skulle få fat i en. Min mand er dygtig til at snitte skeer og andet småt i træ, men det kniber med større emner uden det sprækker.
    Ved du hvad mellem størrelsen, som din husbond sidder med vil koste?

    Svar
    • Husmoderen

      Kære Pernille

      Tak for dit indlæg.

      Jeg kan rigtig godt forstå at du har ønsket dig sådan et fad. Jeg er også glade for dem kan du tro.
      Endelig fik jeg mine og jeg ved at hvis jeg passer på dem har jeg dem for livstid, og så kan mine børn, børnebørn og oldebørn også overtage dem. Er det ikke bare fascinerende?

      Om du beslutter dig for sådan et fad, skal du bare vide at der er leveringstid på og at vi ikke sender med posten.

      Fadet du spørger til koster 800,- kr.

      Vi ser frem til at hører fra dig.

      De bedste hilsner
      husmoderen, Berit

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere