For noget tid siden skrev jeg et indlæg om et smukt bindesjal fra Herningegnen. Jeg berettede om arbejdsprocessen og om hvor man kan købe opskriften og det oprindelige garn.
Imellemtiden har jeg strikket det op i vores eget garn, hvor jeg til kant har brugt einband garnet, som jeg har købt engang i tidernes morgen hos Maskeradegarn i Fuglebjerg.
Ved at bruge et andet garn kommer sjalet til at få et helt andet udtryk. Personligt syntes jeg det virker lettere og mere elegant om jeg så må sige.
Sjalet størrelse
Jeg er en høj kvinde som måske har et omfang der er lidt større end andre kvinders. Derfor har jeg valgt at strikke det længere eller større om man vil. Det giver et større omfang og en længere ryg end det oprindelige.
Processen i skrift og billeder
Herunder viser jeg arbejdsprocessen. Det har været et sjovt og gavnligt projekt. Det sjoveste var dog da vi forleden besøgte frilandsmuseet i Lyngby, gik kvinderne rundt med det selv samme sjal. Jeg kan sige jer at deres opmærksomhed blev vagt, da jeg kunne fortælle dem historien om sjalet- det var sjovt og sikke dog en snak jeg kunne få med de skønne kvinder.
Det færdige resultat
Nu kan vinteren bare komme an, jeg er beredt.
0 kommentarer