Jeg er i fuld gang med at få ryddet op i de igangværende projekter. I blandt fandt jeg et binde sjal som jeg satrtede op for flere år siden, men som jag af en eller anden grund ikke har fået gjort færdigt.

Jeg tror jeg har købt opskriften i Sommerfuglen i København eller på nettet. Ærligt, så kan jeg ikke huske det.

Nu er sjalet blevet færdigt og jeg er igang med den smukke kant.

Sjalet er fra Herningegnen, og er strikket omkring 1880.

Når jeg laver et sådan arbejde kan jeg godt tænke på hvem det er der strikket det. Havde hun en op – nejd det tror jeg næppe. Mange af de ting der blev fremstillet på den

tid er lavet ud – af- hovedet. Det er så fasinerende at tænke på.

Sjalet her er lidt tungt og meget kraftigt. Det fortæller mig at det er lavet af en bondekone, som har måtte slide meget. Der har ikke været specielt varmt om vinteren. Der har ikke været så mange penge at gøre med i det hele taget.

Men at tænke sig at hun har siddet og lavet så fint et arbejde, det er så facinerende. Det er bestemt en del af vores kulturhistoriske arv, som vi bør værne om.

Det er en rar følelse at jeg snart kan vinge endnu et projekt af som værende færdigt, og jeg ved at jeg kommer til at bruge dette sjal rigtig meget i de kolde vintermåneder.