Pas på høns og ænder i varmen

af jun 14, 2023Fremhævede indlæg, Have, Husholdning2 Kommentarer

Vi har høns og ænder her på gården, det ved jo da mange af jer.

Om sommeren plejer vi at gå fra det gode tilskudsfoder til kun at give dem korn, fordi de kan finde mange lækre biller larver og insekter om sommeren hvor der også er mere grønt de kan pirke i.

Den her sommer må vi gøre en undtagelse, fordi der ikke er noget grønt de kan pirke i og de har ej heller så mange lækre fede regnorme og andre insekter de kan spise. De er kort sagt de er nåde stillet. Det er vigtigt at vi hjælper dem med at finde proteiner og mineraler andre steder.

Tilskud behøver ikke at koste penge

Der er ingen grund til af fare ud og købe en masse dyre produkter for at hønsene får det protein og de mineraler som de har brug for.

Tænk på hvad man gjorde i gamle dage- dengang havde man også tørre sommere, og ekstremt kolde vintre. Og tænk hønsene overlevede med den rette pleje og omsorg.

Se høns kan ikke lide brændenælder, og det er synd og skam, for der er mange gode mineraler og antioksidanter i netop den plante.

For at man kan udvinde de god ting i brændenælden kan man koge dem og efterfælgende lade vandet køle af. Sæt vandet i hønsehuset og lad hønsene drikke af det når de har behov.

Derud over kan man give dem kål. Lav her en aftale med din købmand eller din brugsuddeler om at få de kål som er blevet lidt dårlige. I stedet for at de smider dem ud kan dine høns lige så godt æde dem. På den måde får de de proteiner og mineraler der er i dem.

Dog skal man IKKE  smide kålen i hønsegården- det kan samle rotter. Det jeg gør er at jeg snitter det i deres foder. Foderskålen står i 30 min. hvor de har mulighed for at æde af det. Når tiden er gået fjerne jeg skålen og gemmer et rotte sikkert sted til næste gang det er fodringstid.

Se i naturen er der massere af planter som man bør gøre sig den ulejlighed at samle. Ikke alene til hønsene, men også til eget forbrug- det er lækkert at lave te af. Her taler jeg ikke kun om brændenælder, men også om præstelus.

Præstelus er den irriterende plante som mange elsker at hade. Den klaber til alt og har nogle meget irriterende små frø der sætter sig på tøjer.

Præstelusen er let at rive op og man kan hurtigt få samlet en god håndfuld. server præstelusen for dine høns og de får massere af kalk og proteiner gennem denne plante.

Mangel af proteiner= ingen æg

Mangler dine høns proteiner og mineraler, lægger de færre æg. De kan være i så stort underskud at de ingen æg lægger.

Æglægningsprocessen er hårdt arbejde for kroppen, derfor kræver det at de små poder får tilført proteiner og mineraler gennem kosten. Det gælder især når der er knaphed på det i naturen, og det er der i denne tid hvor det er så tørt.

Håber at dette indlæg giver jer et prej om hvor vigtigt det er vi hjælper vores husdyr i denne tid.

 

2 Kommentarer

  1. Marianne Lilleøre

    Kære husmoder og husbond, Hvor ville jeg gerne have bare 2 høns. Det er interesant når i skriver om dem og alt det andet. Men jeg er pensionist. Så det går nok ikke😁kh marianne

    Svar
    • Husmoderen

      Kære Marianne

      Vi er så glade for at du følger med i vores liv 😉
      De bedste hilsner
      husmoderen, Berit

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere