Påsken er en dejlig tid. Påsken er også den tid hvor vi har mulighed for at være sammen med vores børnebørn.
Minna Rosa ringede igår til os for at spørge om hun måtte komme på påskeferie hos morfar og mormor. Vi har længe haft planer om at vi skulle sy noget sammen, og nu meldte lejligheden sig til at vi kunne få det gjort.
Trods det at det ikke er årstid for vanter, så fandt Minna Rosa på at vi kunne sy vanter, huer og en lille taske til hendes lillesøster. Min mor havde en gammel trøje liggende som hun ikke skulle bruge. Den var lidt mølædt og nu lå den bare til ingen verdens nytte.
Minna Rosa, som er meget kreativ, tegnede af efter hendes hånd og huen tog vi lidt på gefyl. Der blev klippet og nålet sammen. Jeg fortalte Minna Rosa at det er vigtigt at mna bruger lidt tid på at nåle arbejdet sammen. Derved har man bedre styr på sit sytøj under syningen. ( jeg kunne pludselig hører min egen mor komme ud af min mund. Det er bare vildt irriterende, når det sker- kender I det?).
Se nu her hvordan Minna Rosa så fint arbejder med at sætte arbejdet solidt sammen.
Det er vigtigt at lære de unge at et godt forarbejde letter processen meget og giver et sflottere resultat.
Hej Minna Rosa og mormor!
Hvor er det dejligt at se hvor grundig Minna Rosa er med sit håndarbejde ! Ja, jeg tænker også på min mor, hun var en knag til at sy,strikke,og spare ved at sy om til os 4 piger.
Jeg syede selv mit konfirmationtøj😄
Jeg er nu en ældre dame, der stadig har fornøjelse ved at spare ved at sy om, strikke, hækle, og brodere.
Det er også i trend med tiden og klimapolitikken😉
Venlig hilsen til både mormor og Minna Rosa.