Jeg skriver og skriver og skriver. Det er altså lidt sjovt at jeg nu er klummeskribent for en avis. Det tror jeg ikke min gamle dansklærer turde at have troet på da jeg forlod skolen i 1983.
Nå men trods mine skriverier til tidende, skal I kære læsere jo ikke snydes for et nyt blogindlæg.
De sidste kål, og hvad nu?
I dag må jeg i haven for at tage de sidste rosenkål. De står ellers så flotte og ranke derude i haven. Jeg fryder mig hver gang jeg træder ud af døren fra træskogangen. Derfra kan jeg nemlig se lige ret ud i køkkenhaven.
Kålene må jo væk nu for der skal gøres plads til de nye ting.
Sædvanen tro skal vi have
blomkål
hvidkål
rødkål
rosenkål
grønkål
rødbeder
løg (gule og røde)
porre
gulerødder
kartofler
selleri
salat
ærter
tomater
Så som I nok kan læse så skal vi ikke sidde og krudte mås hele forsommeren og sommeren. Nej der skal arbejdes.
Vi nyder hvert et minut hvor vi er i haven. Det er i sær hyggeligt når vi er der begge to. Bare den følelse af at være sammen er helt fantastisk.
Nu kan vi klare os selv
Nu kan vi klare os selv. Vi er næsten helt selvforsynende. Det være sig om det drejer sig om sæbe, cremer, kød, nødder, frugt og grønt. Jeg tror godt vi kan sige at målet næsten er nået. Dog kan der til stadighed udvides og tænkes dybere i de kreative baner, og det skal da nok også komme.
Husbonden har netop haft fødselsdag, og i den anledning har han fået et mandeltræ og 2 hasselnøddebuske. Derved kan vi om lidt tid holde os selv med nødder. Da vi allerede har et valnøddetræ er vi nu helt dækket ind med nødder og mandler. Julen er nu for os nu nærmest at gå ud og hente det vi skal bruge af kød. grønt, frugt og nødder. Det er så dejligt at have den mulighed.
Det lyder dejligt! Jeg ved l har høns og gæs. Men har i også en gris eller ko/kvie eller ged gående til f.eks kød og mælk. Med venlig hilsen Marianne