Overskriften lyder nærmest som det er taget ud af en Morten Koch film. Det kunne det såmænd da også godt have været, men det er blot om julen på Egegaarden.
I gamle dage da jeg var en lille pige havde man ikke tapetseret sin have med unødigt jule-lys-kæder. Det fandtes simpelthen ikke.
Jeg kan sige jer at der var mørkt ude på landet, selv i juletidenDer var ingen der havde lys i haverne eller i gårdspladserne. Dog havde man i byerne juleguirlander i hovedgaderne.
Hos min famor og farfar var der èn gårdlampe – det var alt. Den blev tændt når de kørte bort om vinteren, og ellers når de skulle på das. Dasset var i vognporten.
Hjemme havde vi en enkelt julestjerne i vinduet som vendte ud mod vores baghave. Den stjerne blev tændt om aftenen og slukket når vi gik i seng. For derefter at blive tændt igen når vi stod op- der ved kunne vi nyde dens skær mens vi spiste morgenmad.
Såsnart vi havde spist morgenmad og det begyndte at lysne, blev stjernen slukket.
Ja ja det var sådan det var i 1070´erne da vi også havde en energikrise- præcis som nu.
Julebelysningen på Egegaarden
På Egegaarden har vi – som hjemme i mit barndomshjem- en julestjerne hængende i vinduet, og det er så det- der er ikke mere julebelysning i haven eller på gården.
Vi spare på den måde på strømmen og vi syntes ikke der er grund til at have mere lys hængende. Det er set med vores øjne ikke nødvendigt. Men der er dog et lille men. Bor man langt ude på landet hvor der ikke er nogen former for gadebelysning, kan det være en god ting at have lidt lys hængende over og ved sin hoveddør. På den måde får man både lidt julelys og lidt lys så man kan orientere sig når man bevæger sig ud for en dør i den mørke tid.
Når det så er sagt, så kan vi godt se at det er hyggeligt med en smule belysning i sin have. Dog er det ikke noget vi vil have fordi det er en af de ting der forurener vores jord.
Vi julehygger på en anden måde- præcis som i gamle dage
Vi på Egegaarden skaber julehygge på mange andre måder. Nu skal jeg for eksempel lave klatkager med vores yngste barnebarn. Hjemme hos hende er de syge med influenza så hun er hos morfar og mormor- det er lidt hyggeligere end at være der hjemme.
0 kommentarer