Det er mandag formiddag og yngste barnebarnet Ingrid Marie er, vanen tro, på besøg hos mormor og morfar.
Ingrid er god til at hjælpe mormor på gården med de praktiske gøremål, mens mor, far og storesøster Minna Rosa er på arbejde og i skole.
I dag har vi plukket vores Filippa æbler.
Vi plukker æblerne ned, derved er det nemmere at hengemme dem til vinteren. De æbler der falder ned nupper hønsene og som tak får vi de bedste æg.
De æbler Ingrid Marie har i sin lille kurv er de bedste æbler man kan få.
De er avlet i egen have og har en dejlig kraftig smag af sødme og let krydderet. De dufter præcis som jeg husker duften hos vores gamle nabo i Vestergade i Nr. Alslev på Nordfalster.
Naboerne hed Asger og Johanne. Johanne var hjemmegående husmoder og Asger var postmand. Det var nogle søde og rare ældre mennesker. Når jeg besøgte Johanne fik jeg tit et glas saftevand og en hjemmenbagt kage. Johanne var god til at bage. Når jeg havde spist og drukket gik vi kælderen, hvor der stod kasser med de dejligste æbler og pære. Jeg fik et æbler og så gik jeg hjem igen.
Det var en skøn tid.
I øvrigt var det af Johannes forældre min farmor og farfar havde købt deres ejendom på Skernevej 28 i Nr. Alslev.
0 kommentarer