Jeg beklager at jeg ikke har lagt indlæg på de sidste dage, men det skyltes at jeg har haft lidt tekniske problemer med at lægge billeder ind. Jeg tror og håber at problemet er løst nu.
Sommeren er ved at gå på hæld, og efteråret er ved at nærme sig.
Egentlig kan jeg bedre lide det svenske ord for efterår- de siger nemlig høst om denne årstid. Det er præcis det det er- høst tid.
Havde vi ikke travlt i sommer med køkkenhaven, ja så får vi det nu. Vi har det præcis som det egern der løb gennem vores have forleden. Den var på jagt for at finde forråd til vinteren. Det er lige det vi skal gøre nu.
Vores te depot skal fyldes op med de skønneste urter som jeg tørre og hengemmer i te bøtter. Har jeg ikke nok te bøtter, bruger jeg henkogningsglas. Det der er vigtigt er at låget kan slutte tæt og at glasset er helt rent når de tørrede urter og blade kommes i.
Vi samler ind…..
I dag har jeg været på jagt efter mere brændenælde. Det var ikke svært at finde. På min vej faldt jeg over en af de ca. 100 (lidt overdrevet) brombærbuske vi har. Af dem plukkede jeg bladene og lidt af de sidste bær. Det hele ligger nu til tørring på bakker og gamle viskestykker. Bladene fra brombær er lige så næringsrige på vitaminer og antioksidanter som selve bæret er.
Når det hele er tørret kan jeg komme det på glas og vupti, så har vi te til de kolde vinteraftener. Der er nu ikke noget der så så dejligt som at få en smag af sommer mens vi længtes og venter på den lyse tid.
0 kommentarer