vaskemaskine-hvad skal man med den?

af jun 30, 2022Husholdning4 Kommentarer

For nogle uger siden gik vores vaskemaskine i stykker. Jeg tog det efter omstændighederne egentlig meget pænt. For år tilbage ville jeg have været dybt frustreret og, nærmest beordret, husbonden til at skaffe en ny maskine med-det -vuns.

Til forskel fra hvordan min reaktion ville have været tidligere, så tænte jeg “Det er sommer det er sol og vi er kun husbonden og jeg – sådan da- tilbage på matriklen. jeg kan sagtens klare at vaske i hånden”. Det har jeg så gjort nu i et par uger, og det går så fint. Det er altså ikke nær så hårdt som jeg først antog. Og så syntes jeg at tøjet bliver renere.

Jeg tænker ofte på hvordan min farmor klarede et liv uden vaskemaskine. Min farmor tændte op i grukedlen. Fyldte den med vand, hvori hun tilsatte lidt sæbe. Tøjet kom i og der blev vasket.

Det tøj der ikke skulle koges satte hun i blød i en stor zinkbalje. Jeg ser endnu for mig den store zinkbalje der stod akkurat lige ude for  bryggesdøren- døren ud til haven. Ved siden af stod en trækæp som hun brugte til at røre rundt i vaskebaljen som var fyldt med tøj. Omvinteren var der ofte is op vandet og hun måtte slå hul på isen for at kunne skylde tøjet op.

Min faster havde ej heller en vaskemaskine, mens deres børn boede hjemme. Hun vaskede på samme måde som min farmor og jeg nu gør. Min faster fik ikke vaskemaskine før børnene var flyttet hjemmefra. Tænk hun vaskede for 5 voksne, fordi den ene af mine kusiner havde sin kæreste boende.

Hvordan kogevasker vi så?

Kogevasken klares ved at vi starter grukedlen op, og I kan rigtig nok tro der bliver varmt i vaskehuset når grukedlen er i gang. Mange spørger os om tøjet bliver rent- altså rigtig rent, når jeg vasker på den måde? Svaret er ja det bliver rigtig rent. Vi føler oprigtig talt at tøjet bliver mere rent, end da vi vaskede i maskinen. Det man bør huske på er at vores kogetøj bliver kogt og ikke kun vasket ved 90 grader.

Derudover syntes vi også at vores tøj ikke slides nær så meget, som da vi vasker i maskinen.

Det store spørgsmål er nu “skal vi undvære en vaskemaskine i fremtiden?”. Det ved ingen. Det vi ved at vi for nu ikke vil have en vaskemaskine. De overvejelser vi gør os er at når vi sagtens kan undvære en vaskemaskine, så spare vi også miljøet for en unødig omkostning ved ikke at skulle anskaffe endnu et elektronisk mirakel som vil gå i stykker og som bruger strøm. En strøm som vi ikke kun får fra vores vindmøller, men også fra Norge. Begge dele er usundt for vores jord.

Summasumarum, så er vi lettet over nu at have et elektrisk apparat mindre i husstanden. Det der nu er tilbage er at få bortskaffet den afdøde maskine på en korrekt måde.

Herunder ses det hvordan vi vasker vores tøj. Her er det en kogevask, men om det er en kulørtvask eller en strygelet vask, så varmer jeg ikke vandet så meget op.

 

 

4 Kommentarer

  1. Jette jensen

    Hejsa jeg har meget svært ved at høre hvad vaskemidlet er?? Afkog fra hvad?? Hilsen fra Jette

    Svar
    • Husmoderen

      Hej Jette
      Ja jeg ved at lyden er noget dårlig, så det er godt du skriver

      Vaskemidlet er afkog af vaskenødder. Vaskenødder kan fås i helsekostforretninger eller på nettet.

      Jeg ved at man også kan lave et afkog af kastanjer. det skulle efter sigende være lige så godt. Jeg har ikke afprøvet det, men tænker at jeg vil gøre det til efteråret.

      De bedste hilsner
      Husmoderen

      Svar
  2. Michelle

    Er det almindelige heste kastanjer? Og hvor længe har du tøjet i vask? Er det bare et kort oplæg?

    Svar
    • Husmoderen

      Kære Michelle

      Tak for din forespørgsel.

      Jeg kan godt se at nogle af mine indlæg har været ultra korte. Tænker at jeg må have haft travlt, eller også har jeg gået med hovedet under armen.(smiler)
      Der er mange af de ældre indlæg der sagtens kunne trænge til en opdatering, så tak for at du spørger. Det giver mig muligheden for at uddybe emnerne i de kommende indlæg.

      Du spørger om det er almindelige hestekastanjer der kan bruges som erstatning for vaskepulver.

      Jeg startede i sin tid med at købe vaskenødder som man kan få i helsekostforretninger. Da Vaskenødderne kommer fra et sted i østen og har derfor haft en lang transport er det ikke optimalt for miljøet, at bruge dem.
      Da jeg sidenhen læste et sted at hestekastanjer hvade samme evne, så måtte det jo prøves.
      Det jeg gør er at samle kastanjerne om efteråret. Jeg deler dem i kvarte (halve om de ikke er så store). Når det er gjort lader jeg dem tørre, ved at lægge dem på et viskestykke. Det krøver lidt plads, men jeg tager lidt kastanjer ad gangen, så går det an.
      Jeg ved det er et stort arbejde hvis man skal have til en hel vinter, men arbejdet lønner sig i sidste ende, ved at man slipper for at købe vaskepulver. Det gør at man spare penge og at man skåner miljøet.

      Når jeg vasker som vi gør nu – uden maskine- så kommer jeg en god håndfuld tørret kastanjer i en lille stofpose som jeg har syet. Binder for den og lægger den ved det tøj der skal vaskes.
      Jeg kommer rigeligt koldt vand ved tøjet og “ælter/maser” tøjet godt rundt. Tøjet står i døgn i blød, hvorefter jeg skylder det op. Dog gnider jeg det tøj der er plettet og lidt mere beskidt, på et vaskebræt. Det krøver lidt knofedt.
      Når jeg skylder tøjet bruger jeg 2-3 gange med rent vand.
      Om det er kogetøj jeg vasker så sætter jeg blus under grukedlen og koger vandet godt op.
      Har man ikke en grukedel, kan man udemærket vaske i en stor suppegryde- det gjorde min faster.
      Det der er lidt vigtigt at sige her er at jeg vasker en stor portion af gangen, for der kan være meget i min grukedel.

      Så vil jeg lige komme med et lille tip.
      Om du har mulighed for det så samle regnvand og brug det til din tøjvask. Det er der flere fordele ved.
      – du spare vand og penge
      – dit tøj bliver blødere
      – du hjælper miljøet

      Håber du kan bruge mit svar.
      Du er til hver en tid velkommen til at spørge igen.
      De bedste hilsner
      Husbonden og husmoderen

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere