Gamle dækkeservietter, som har noget historie og som,, for mig, vækker dejlige minder om en svunden tid.
Omkring 1983 fik jeg Ellen Kais fra Nørre Alslev på Nordfalster til at hækle nogle fine dækkeservietter til mig. Jeg har ikke været mere end 16 år dengang, men jeg var vel så småt begyndt at samle lidt sammen til jeg en dag skulle flytte hjemmefra.
Det var meget normalt at man som ung kvinde i 1980´erne, samlede udstyr i form af service og andet mens man stadig boede hjemme. Man måtte være beredt og kunne klare sig.
Ellen var nogle af mine gamle venners bedstemor (hun var både farmor og mormor til mine venner). Jeg kan huske at jeg beundrede hende meget for det fine håndarbejde hun lavede. Ja jeg tror også at hun kunne knible. Det har jeg desværre ikke fået lært- endnu.
Hvis man ser på farven af den gamle serviet, bære den absolut præg af at den er lavet i 80´erne. Dengang var alt i pastelfarver, og den fine lyserøde farve var én af de populærer farver. I dag vil jeg vælge en lidt mere neutral farve, ihvartfald som det er lige nu.
Jeg har brugt dagen i dag på at tælle mønstret op, således at jeg kan hækle en ny op.
Opskriften kommer med i vore bog som, efter planen, udkommer i slutningen af året.
Du er velkommen til at skrive dig på maillisten på bloggens forside. Derved får du besked når bogen er i handlen.
Husk der er ingen købetvang.
0 kommentarer