5 viskestykker og ét bagestykke |
På Egegaarden væver vi selv stoffet til viskestykker, karklude, hyndestof og om lidt også til beklædning. Det er sjovt og givtigt at lave stof selv. Så får vi præcis det vi vil have.
Det at væve stof på gammeldaws manér, tager tid, men resultatet bliver så meget bedre i kvalitet. Ja om man passer på dem, holder de livslangt- især hvis det er hør.
opsætningen
Inden man kan sætte sig til væven skal man lave en trend. Det gøres ved hjælp af et trendbord.
Når trenden er lavet skal den sættes på væven. Væven skal bommes siger man.
Derefter skal man lægge trendtrådende i redekam for at få den rette vævetæthed – f.eks. 8 tr. pr. cm. Skal man have 52 cm. er det 416 tråde. Det er den bredde mine viskestykker ofte har, og den beregning har man gjort inden man laver sin trend på trendbordet.
Nå man har lagt i redekam, skal man sylle. Det vil sige trække alle tråde igennem søllerne.
Så skal man ritte og binde frem.
Nu er man ved at være klar til vævningen, men dog mangler der at man skal binde op. Det vil sige at tramperne skal bindes op så de passer til det mænster man skal væve.
Alt det er sikkert ikke noget der siger de fleste noget, men det giver et indblik i hvor meget arbejde der er ved at væve. Det giver forhåbentlig også et indblik i at håndvævet produkter koster mange penge. Det man skal huske er at man også får noget er af den bedste kavilitet.
Nogle af de visestykker jeg væver, er vævet med hør, men trendtråden er 50 %hør og 50% bomuld. Dog er nogle viskestykker vævet i ren hør.
Jeg har nu 5 viskestykker og ét bagestykke, der lige er blevet færdigvævet. Det hele er nu blevet vasket klippet, og zig zagget kanter. Nu skal de videre til min dejlige mor, som bukker kanterne op og syr mærke og strop på.
På billedet her ses de kommende viskestykker, som jeg ikke, i skrivende stund er helt færdige med, men det er tæt på.
Viskestykkerne er vævet på en væv med en vævebrede på 120 cm.
Den største væv vi har kan der væves en brede på 160 cm.
Båndvævning
Stropperne væver jeg også selv, på min båndvæv. Så passer de fint i farven, til netop de viskestykker jeg har lavet.
På billedet nedenfor er det en helt anden type bånd. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke nogen specifikke planer med det, men jeg tænker det bliver solgt i vore lille gårdbutik, som metervarer.
Karklude
Jeg havde købt lidt groft hør i Møns vævehus, og af det er jeg ved at væve karklude på min lille tangentvæv.
0 kommentarer