Efter mit uddannelsesforløb i danske folkedragter, har jeg virkelig fået øjnene op for hvor meget arbejde der, i forgangne tider, er brugt på det at fremstille klæder.

Jeg er heldigvis blevet bidt at Bondestrik og Tamburering. Ja man kan næsten sige at jeg er blevet smittet med en afhængighed jeg aldrig håber jeg kommer af med.

I dette indlæg vil jeg have fokus på Bondestrik- strik af strømper og stjernetrøjer.

Jeg tror slet ikke der er ret mange mennesker der ved hvor smukt det gamle strik er. Ja det var næsten synd at man ikke kunne se de smukke trøjer og strømper, da det var dækket af skørter og andre beklædningsgenstande. Dog kunne man se mændenes strømper, da de ofte havde knæbukser på. Knæbukserne blev dog mindre udbredt efterhånden som moden ændrede sig, men det er en helt anden sag.

Ulden man har brugt til disse trøjer og strømper af, er strikket af, ganske hårdt tvundet garn. Garn som ikke er let at få fat på i dag, men dog har Dansk folkedanser forening fået lavet et garn som kan bruges til disse projekter. (kan handles i deres netbutik)

Jeg mener bestemt at vi skylder de gamle beklædningsgenstande meget mere omtale, end de får nu. De er en stor del af vore kulturarv- ja nok mere end vi aner.

Stjernetrøjer/ nattrøjer

Lad mig først fortælle om strjernetrøjerne, for de repræsentere en hel historie for sig.

Trøjerne har ændret sig op gennem tiden. Det er med dem som det er med meget andet mode i dag. Det ændre sig med tiden.

Trøjerne er gået fra at være korte til at blive lange som man forstår en trøje skal være i dag. De korte modeller er de ældste.

Stjernetrøjerne brugte man over hele landet, men dog er trøjerne fra Lolland og Falster blandt dem, som skiller sig mest ud, da man på disse egne brugte krydsmasker.

Ved krydsmasker forstår man at maskerne er strikket over hinanden, ligesom en snoning- dog bruger man ikke en hjælpepind til at krydse dem. man strikker krydsningen som man strikker almindeligt.

Når en krydsmaske strikkes, strikker man den bagerste maske først og dernæst den første maske. Derved krydses maskerne, og krydsmasken opstår.

Den trøje jeg skal strikke er en kopi af en trøje fra Nr. Kirkeby. Den er indleveret på Falstersminder i 1914 af en H. J. Nygaard. Trøjen er kort, det vil sige at den høre til blandt de ældre trøjer.

Efter nøjer studier om lige den trøje, har jeg fundet frem til, at den er strikket i en uld der er sortgrøn. Det er en farve der er sværd at få i dag, så jeg overvejer at strikke min nattrøje i hvid og lade den farve efterfølgende. Det vil gøre det lettere for mig at se til strikketøjet under arbejdets udførelse. det var også således man gjorde det førhen- altså strikke i hvid og sidenhen farve i den ønsket farve.

Strømper

Strømperne skylder vi også at have lidt fokus på, for de så smukke- ja de er nærmest helt kunstfærdigt strikket.

Der findes et hav af mønstre på de gamle strømper på de gamle stræmper. Mønstre som højst sandsynligt bare “kom til ” strikkeren, og det fasinere mig usigeligt meget. Tænk de har måske siddet og strikket, mens de har vogtet får, og så er mønstrene bare kommet til dem. De havde intet skrevet ned eller nogen former for opskrifter som vi kender det i dag.

De strømper som damerne havde på kunne man ikke se så meget af, og det var heller ikke sikkert at de var så fine som de herrerne havde.

En dame strømpe kunne sagtens være strikket i den groveste uld, og helt uden mønster. Jeg tænker at det nok havde lidt at gøre med om kvinden kom fra det bedre borgerskab eller om hun var en fattig bondekone.

Jeg vil naturligvis skrive om projekt egnsdragt mens arbejdet står på. Jeg håber at I finder projektet interessant og at I vil følge med her på bloggen.