Trods det har været sommer, så arbejdes der stadig på Egegaarden. Du kan få et lille indblik i hvad vi har fået tiden til at gå med, på billederne herunder.
Du vil i dette indlæg også komme med i kulissen på vore bogprojekt, som jo absolut heller ikke har holdt sommerferie.
Juni måned stod på jordbærplukning og selvfølgelig også spisning. Man kan simpelthen ikke plukke jordbær uden at der kommer nogen i munden.
På billedet herunder ser I de tre små hjælpere på gården. De er flinke til at hjælpe mormor med husførelsen. Som belønning strikker mormor da gerne nogle lækre sommerbluser til dem.
Juni blev til juli og juli til august.
Vi er nu midt i høsten af alverdens afgrøder fra haven.
Jeg tænker at billederne her taler helt for sig selv…… det er da sommer på gården. Se Anders næb, det er rødt af brombærsaft. Anders elsker brombær.
Vi har også nået at få spundet lidt uld. Så snart der er en ledig stund sætter jeg mig gerne ved rokken og får kørt et par omgange med rokkens hjul.
Her syntes jeg bestemt at I lige skal have teksten til “Spurven sidder stum bag kvist” af Jeppe Aakjær.
Den passer så godt til den måde hvorpå vi lever.
1. Spurven sidder stum bag kvist,
såmænd om ej det fyger!
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger.
Lul – lul! rokken går
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.
2. Far har røgtet kvæget ind,
med halmen tættet karmen.
gnedet grisens blanke skind,
at den må holde varmen.
Lul – lul! rokken går!
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår,
ser op på far og smiler.
3. Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul – lul! rokken går,
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.
4. Far ta’r ned så tung en bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et: Amen!
Lul – lul! rokken går,
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står,
og sneen går i dynger.
5. Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave,
synge om “den hvide flok”
og “al hans nådegave”
Lul – lul! rokken står!
Men dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli’r lange.
Mens jeg som husmoder render rundt og passer mit, ser jeg til at at småpigerne passer deres.
Husbonden har sit at passe ved siden af. Han er ved at lave den dejligsts vævestue til mig. Han vedligeholder, maler, og passer sit arbejde ude i byen. Jo så han har nok at se til.
0 kommentarer