Egegaardens ribsgelé

af jul 20, 2021Fremhævede indlæg, Madopskrifter0 Kommentarer

Ribs til gelé. De er knapt modne

Ribs til hengemning. De er helt modne

 

Det er nu tid til at få plukket ribs til gelé- ja endog det er måske en kende forsent- det kommer meget an på hvor dine ribsbuske står i din have.

Vore ribsbuske står så de ikke får sollys før langt op på formiddagen, og derfor er vore ribs nok lidt senere end andres.

På billederne ovenfor ser I tydeligt forskellen på de knapt modne ribs og de helt modne ribs. Det er de knapt modne, som skal bruges til gelé.

 

Det er relativt nemt at lave sin egen ribsgelé. Herunder får I Egegaardens opskrift.

500 gr. knapt modne ribs

2 dl vand

kog de knapt modne ribs i vandet, således at de er helt udkogt.

Hæld den kogte frugtmasse i gennem en saftpose og lad væden dryppe helt fra.

Nu måles hvor meget væde der er.

Du skal nu beregne hvormeget sukker der skal bruges.

1 kg (1000 gram) sukker pr. liter væde

Væden hældes atter i gryden og koges op sammen med sukkeret.

Kog massen til sukkeret er helt opløst. Lad massen koge et par minutter.

kom massen i fuldstændig rengjorte glas. Sæt låg på og luk godt til.

Jeg bruger ikke atamon, da det er på listen over mulige kræftfremkaldende produkter. Men man kan sagtens undvære det ved at rengøre sine glas/flasker grundigt inden brug.

Rengøring af glas

Når jeg skal bruge glas og flasker til syltetøj, saft o.a., koger jeg dem af.

Jeg kommer glas/flasker og låg i en gryde med vand, og koger dem i 5 minutter.

Opskriften vil komme med i vore kommende koge og livstilsbog. Du kan få yderligere information om hvornår bogen udkommer, ved at melde dig til vore mailliste. Maillisten finder du på forsiden af vore blog.

 

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere