Vi syntes det er helt fantastisk- så sviner vi da heller ikke miljøet på det område.

Man siger jo at det, at bruge strøm som er produceret af vindmøller- det er vejen frem mod en bedre tid i et renere miljø. Der må jeg så desværre skuffe jer, kære læsere, det er ikke vejen frem. Begrundelsen herfor er at vindmøllerne forurener utroligt meget når de skal fremstilles, og derefter forurener de igen når de skal befordres til det sted hvor de skal opføres. Så griser de igen når de er i funktion, fordi de ødelægger biodiversiteten for såvel mennesker som dyr. Når de så skal udskiftes så har vi virkelig problemet. Møllevingerne er lavet af glasfibre og er et ekstremt giftigt materiale. Det kan umiddelbart ikke anvendes til andet formål, så derfor graver man affaldet ned i jorden- ude af øje ude af sind. Ja og hvad der så sker med det kan vi jo sagtens se for os, ikke?

Nå men her på gården prøver vi virkelig på at leve så minimalistisk som det kan lade sig gøre, for nu.

Vi har ingen opvaskemaskine. Opvaskemaskiner er dyre at skaffe, lavet af plastik og forurener meget når de skal bortskaffes.

Når vi skal vaske op tager vi varmt vand fra kedlen på brændekomfuret (her forurener vi lidt), så vasker vi op en en gammel madamblå balje. Vi bruger en børste fra børstenbinderen (blindes arbejde). Den har vi haft i nok noget lignede 100 år (lidt overdrevet). Sæben har vi selv lavet af et afkog fra vaskenødderne.

Det her er altså lidt sjovt- jeg kender egentlig ikke så mange der står og tager billeder af deres opvask- men det gør jeg, så. Det er jo fordi vi gør langt de fleste ting lidt anderledes end så mange andre mennesker gør det. det tænker jeg godt vi kan sige uden at såre nogen ….. 

Langt de fleste af vore viskestykker er hjemmevævet af husmoderen, og vore karklude er strikket. Så heller ingen plastik der.

 I vore koge og livstilsbog, som vi er ved at lave/skrive. Kan man lærer om, hvordan man tager en opvask i hånden, på den korrekte måde.

På billedet er det gået lidt hurtigt, da der ikke var ret meget opvask, og det var kun til ære for fotografen.