Nu er det endelig blevet vinter- dejlig vinter. Det er præcis en vinter som de vintre vi husker fra da vi var børn.
Nyfalden sne og frost er en god og sund kombination for os alle. Og så er det her vi skal hive alt vore uldtøj frem, for der skal være storvask i den nye, frosne sne. Såvel ulden som vi har godt af dette arbejde.
Fremgangs måden er simpel.
Du hiver alt dit uldtøj ud af skuffer og skabe og så er det ellers ud i den rene sne med det. Det er helt ideelt for børnene at være med til denne proces. De kan med fordel for tøjet som motionen mosle rundt i det en en god tid.
Når man syntes at nu er det nok og alt er blevet godt hvidt på alle sider, tages tøjet op, rystes og tages med ind. Her hænger man tøjet over et tørrestativ og ikke længe efter er tøjet tørt og dejligt blødt.
Det er præcis samme proces der sker når fåret ruller sig i den kolde sne- de bader og renser deres pels.
Nu kan dit uldtøj holde meget længe inden det atter skal have en ordentlig tur. Vi håber på at dette vintervejr holder ved et stykke tid endnu.
Hej Berit.
Det er altså også supergodt til gulvtæpper. Jeg havde vores tæppe, som normalt ligger under sofabordet, ude for nogle dage siden, og det er blevet så frisk i farverne igen. Det er så ret svært når man skal ryste sneen af igen, men med lidt besvær fik jeg det bakset op over et hegn og bankede det med tæppebankeren. Så fik det lov at hænge og tørre i solen, mens gulv og sofaer fik en omgang med støvsuger og klud. Og så var jeg klar til sofaen! 🙂 Mange knus til jer i det jyske fra Bornholm.
Hej
Det råd er hermed givet videre til andre, og tak for dine altid gode og dejlige input.
Mine tæpper må også ud engang, når vi får sne og frost igen. Håber der kommer lidt mere ad den slags i år, for det er godt for både krop, sjæl og naturen.
De bedste Husmoderhilsner
Berit 😉