Minna Rosa i færd med at pille kødet fra skroget |
Når man, som hane, ikke kan opfører sig ordentlig her på gaarden, kan det ende med, at man må lade livet. Det skete for en af vore haner, den var blevet lidt for smart over for os og de andre i hønsegården. Når det sker så må man altså af med knoppen, og så kan man sidenhen havne i suppegryden. Det skete for ham her….
Kalorius er nu kogt og køler nu af. |
Mens hanen køler af, har jeg lagt et hjemmevævet bagestykke over, sådan at kattene ikke nupper et stykke med hane. Bagestykker kan nemlig bruges til mange andre ting end blot til bagning.
Minna Rosa er en knag til at hjælpe til hos mormor, og hun vil rigtig gerne være med. Hun kommer tit at siger “må jeg hjælpe”. Se det er jo noget mormor ikke kan sige nej til.
Se af den ene hane har jeg lavet tarteletfyld. Det har vi spist som aftensmad i to dage. derudover kan jeg lave en ordentlig gang suppe, som vi sikkert kan spise af i 3 dage. Dog har jeg valgt at fryse suppevisken ned til senere brug. Men det er da billig mad – det at kunne få 5 middage til en familie af blot én hane, det kan ikke gøres billigere. dog er der tilbehør, men alligevel er det middage til omkring 30 kr. pr. måltid.
Her til slut får I lige en lille sjov historie med på vejen
Den dag da Minna Rosa pillede hanen, drillede mormor hende lidt. Efter nogen kærlige drillerier, sagde Minna Rosa “Altså mormor, pas nu på det ikke ender for dig som det gjorde med hanen, der heller ikke kunne opfører sig ordentlig”. Så kan I nok tro at mormor kunne opfører sig pænt.
0 kommentarer