Ofte når jeg passer det yngste barnebarn, sætter jeg mig ved rokken, og lader tankerne flyde sammen med den fine tråd jeg pinder.

Rokken står sådan at jeg kan se ud til krybben, så jeg har et øje på hende hele tiden.

Jeg nyder at være sammen med de små guldklumper. Det tror jeg også kan ses og mærkes, hvis man læser de øvrige indlæg på bloggen. Tænk at kunne give ens børnebørn lidt af de samme oplevelser vi havde med vore bedsteforældre. Det er altså et stort privilegie, som der ikke er mange der prioriterer i dag- desværre.

Tag nu bare her forleden, hvor vi bagte æbleskiver på brændekomfuret. Det er der ikke mange der gør længere.

Pigerne ved at de skal passe på det varme komfur, det har de lært fra de var helt små. Mange mener at det er for farligt med et brændekomfur. Jeg mener så bestemt godt at børn kan lære at omgås et sådan monstrom.

Den dag pigerne var med til at bage æbleskiver, hængte vi æblestykker til tørring over brændekomfuret. Vi behøver ikke en elektrisk maskine til at klare den sag. Næ nej vi udnytter den tørre varme fra komfuret. Hvilket igen giver en besparelse på CO2 kontoen. Læs endvidere herunder hvor meget vi kan på det komfur uden at vi behøver at svine yderligere.

Så nu får jeg altså mange funktioner i en og samme kilde, når der er gang i komfuret.

Jeg får

varmt vand

varme

kan lave mad

stege og bage i ovnen

støbe vokslys

tørre tøj 

tørre æbler og andet frugt

tørre frugt til the

Det er der altså ingen af de nye komfurer der kan i dag.