De her to piger………. de er morfars og mormors guld.
De er nok noget af det bedste i vort liv. Tænk at have det privilegie at kunne være så meget sammen med dem som vi er.
Her er de ved at prøve om vi også kan lave Egegaardens æbleskiver i år. Det kunne vi, og de blev spist hver og én kan I tro.
Det var hyggeligt at sidde i skumringen og spise æbleskiver sammen med morfar og onkel Sebastian, som begge lige var kommet hjem fra henholdsvis arbejde og skole.
Opskriften på Egegaardens æbleskiver finder du herunder:
Familien Naglys æbleskiver
Bagt med en hyldest til Ella Isaksen
200 gr. mel
1/4 tsk. natron
4 dl. kærnemælk
3 æg
1 spsk. sukker
2 æbler (egen opfindelse)
smør til bagning
OBS
Jeg bruger altid økologiske råvarer, da råvarerne i økologien er bedre og sundere.
Melet sigtes med natron og røres med kærnemælken, de sammenpisket æg og sukker.
Dejen fyldes i en kande, og skiverne bages straks.
Æblerne skrælles og skæres i må stykker, og skoldes kortvarigt i kogende vand.
Bagningen:
Når dejen er hældt i alle hullerne på æbleskivepanden kommer jeg et lille stykke æble i hver skive. Det giver skiven en dejlig smag og giver os nogle flere kostfibre. Og så er det jo oprindeligt det man gjorde i gamle dage (deraf kommer æbleskive).
0 kommentarer