Det syntes til at Ingrid Marie tænker “hvad er nu det for et monstrom mormor har sat op”.
Her i huset er det sådan at vi ikke underholder vores børnebørn på den måde at vi leger med dem, det har vi ikke så meget tid til. Vi bruger mere tid på at inddrage dem i de daglige gøremål. Det betyder godt nok at alting går lidt langsommere, men I kan tro at det kommer tifoldigt igen, med tiden.
At tænke sig at vi får lov til at opleve de små vokse op, og vi har mulighed for at kunne give dem noget som er ganske specielt i dag.
Da vi var børn var det jo normalt at bedsteforældre var i nærheden, men sådan er det desværre ikke længere.
Her er det Ingrid Marie der er med til at lave frikadellefars.
Da jeg ikke er helt tryg ved at købe fars i butikkerne, fordi man ikke helt ved hvad der er malet sammen med kødet. Ofte er det sådan at det kød der er malet, har tidligere været stege, som siden er blevet til korteletter og som så til sidst ender som fars. Det er godt nok ulækkert at tænke på.
Derfor køber jeg aldrig fars i butikkerne. For at sige, der er egentlig længe imellem at jeg køber kød i supermarkedet, fordi vi jo selv slagter. Men det hænder at jeg må gøre det.
Når vi slagter selv, ved jeg hvad jeg får. Jeg ved også, at det er fra en gris som har haft et dejligt liv på Bogø. Kødet, fra en sådan gris, smager meget anderledes end det du køber i supermarkedet.
Kiloprisen for den fars, som kommer fra vores egen slagtet dyr, er 55,- kr. Det er billigt for så godt kød. Det er dog ikke certifikeret som økologisk, men grisen har haft et dejligt liv på en mark, hvor den har gået sammen med andre grisebasser og leget. Det vil sige at den har udviklet en god muskelmasse, som giver en lækker struktur i kødet.
Prisen, i Danmark, på økologisk svinefars er i gennemsnit 65,- kr, så der er ikke meget til forskel.
Når jeg selv hakker kødet til frikadellefars, tilsætter jeg løg med det samme. Så er jeg fri for at sår og hakke det i hånden og få tårer i øjnene. Det er meget nemmere på denne måde.
0 kommentarer