Ragout af kaninkød

af jan 5, 2020Madopskrifter0 Kommentarer

Så er vi atter tilbage efter jul og nytår. Vi har haft en dejlig og velfortjent ferie i familiens og venners skød.

Nu er det tilbage til det daglige liv, og det bliver så godt.

Vi går var vi en tur på Fyrendal Gods for at besøge nogle bekendte som havde inviteret os til nytårskur.
Det var nogle hyggelige og fornøjelige timer, og vi kommer gerne igen hvis vi da bliver inviteret – vi håber for Søren og Mette er nogle dejlige mennesker, så en stor tak til jer for at vi måtte være med til jeres arrangement.

Efter vi havde hygget os gevaldigt i pejsestuen på Godset, kørte vi ned til en bekendt, for at hente 3 store kaniner, som dog var slagtet.

Da vi kom hjem kom jeg den ene i en gryde sammen med krydderurter og grøntsager af eget avl. Kogte den i 3-4 timer og lod dan ligge i vandet til i dag, hvor jeg kunne pille det dejlige og velsmagende kød fra. Af afkoget og kødet lavede jeg den dejligste ragout, som vi skal indtage i aften sammen med nogle kogte korn.

Raguten kan udmærket også bruges til fyld i tarteletter, men for os er tarteletter en fin spise – og fed, derfor vil jeg ikke lave tarteletter på en dag som i dag.

Til foråret skal vi selv have kaniner, så derfor vil vi, fremover også være selvforsynet med kød fra dem.

Inspirationen til at spise kanin har jeg fra en bog der hedder husmor i en rationeringstid. I den fortælles der hvordan man under 2. verdenskrig forsøgte sig med kød fra forskellige dyr, herunder duer og solsorte. Noget var godt og andet blev aldrig en succes.
Der var rationering på kød og det var dyrt at købe, hvis man da endelig kunne få noget. Det medførte at man brugte fantasien og forsøgte med forskellige dyr, som ovenfor beskrevet.

Jeg mener bestemt at man kan lærer meget af det de kunne dengang, især i disse tider hvor der er meget fokus på miljø mm.

Til denne ragout har jeg brugt følgende.
Kød fra en fransk vædder
gulerødder (efter smag)
Lidt løg
kørvel (andet kan bruges, det er kun fantasien der sætter grænsen)

fremgangsmåde:
Kog kødet i 3-4 timer(dagen før) med grønt, urter og salt
Pil kødet fra benene
Skær kødet i mundrette bider
lave en opbagt hvid sovs af fongen
kom grønt og urterne i sovsen sammen med kødet og kog det op.

Serveres med: ris, korn, kartofler, tarteletter eller kartoffelmos.

Tilbehør:
Rødbeder
salat

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere