Nu er julen ved at indfinde sig med hastige skridt, og derfor er der travlt på vore lille gård.
Alt i mens husbonden bygger forstuen færdig, bage, koge steger husmoderen. Jo jo alt må skam klares.
I dag startede jeg, husmoderen, med at gå en tur i kirke for at se det smukke Lucia optog. Derefter var det tilbage på gården og lave dagens gøremål, indbefattet kogning af klejner.
|
Mon gårdkatten (Bossen) i baggrunden tænker at den godt kunne tænke sig at nuppe en klejne?- jeg tror det. |
Den opskrift jeg bruger til klejner er tusse gammel, og du kan finde den ved at klikke på linket Vore favoritter øverst på forsiden af denne blog.
Den eneste forskel på disse klejner og de jeg har bagt de forgangne år er, at jeg her har brugt hjemmelavet smør og frisk kværnet mel.
Det gør tilsyneladende at de bliver lidt mere sprøde og lækre, men konsistensen inde i er den samme.
Kort sagt – de blev fantastisk gode.
Jeg ved at der er nogen i min familie der vil drille mig lidt nu når jeg har kogt klejner, fordi der er nemlig en lille historie forbundet med mig og klejner. En historie hvor jeg blev lidt til grin.
Ser I, der var en gang en husmoder der kogte klejner, og de blev så gode at hun tænkte hun måtte gemme dem et godt og sikkert sted, så ingen fandt dem inden jule aften.
Da juleaften så kom, kunne husmoderen ikke finde klejnerne, og hun ledte og ledt over alt, men klejner var borte.
Julen gik og det blev varmere i vejret.
En dag havde husmoderen besluttet sig for at skulle gøre hovedrent i køkkenet, og vil I tænke jer at oven på det høje køleskab, længst over bag ved stod der en kagedåse. Husmoderen tog den ned, åbnede den og deri lå de dejligste klejner.
Ja sådan kan det jo gå, og den lille upser må jeg stadig hører for 😉
Nu er de nye klejner gemt godt væk i denne kagedåse, og bliver sat et hemmeligt sted i spisekammeret, så må vi se om jeg kan finde dem når tid er.
Fløde, citron og sukker har jeg naturligvis købt hos min købmand i Sandved.
Vi støtter nemlig den lokale købmand ved at køber langt de fleste af vore dagligdagsvarer hos hende.
0 kommentarer