Fortiden bruger jeg meget tid på at få strikket en ny sweater til min mand. Den gamle har jeg vurderet at den må gå til arbejde og hverdagsbrug.
Nogen kalder det sysler og kvindeundertrykkelse, når man strikker og syr tøj til familien. Jeg kalder det overlevelse, skåning af miljøet , kærlighed til husbonden her på gården, CO2 nedsættende, at være produktiv og afslappende (stressniveauet ned).
Husbonden er værd at lave noget til, for han forstår at sætte pris på det, og det bære lønnen i sig selv for mig.
Kender godt den der holdning, men jeg synes ikke der findes noget bedre end at strikke til dem man elsker, og som man ved sætter pris på det. Lige nu er det sokker str. 47 til svigersønnens julegave.:-) Knus og varme efterårshilsner til jer derover på den anden side vandet.
Kære Fru Jensen
Hvor er det dejligt at hører fra dig igen.
Ja den holdning som mange har til vores erhverv er der desværre mange der har.
Det er så dejligt at hører at du er i gang med dine "sysler". Det betyder rent faktisk at du gør en stor forskel for vores miljø og for de som du holder af.
Der er ikke mange der tænker over at vi lever i en brug og smide- væk kultur, men det gør vi altså.
Hjemmestrikket strømper syntes jeg er mere behageligt at have på, og så kan de stoppes når der er gået hul.
Du er sikkert blevet færdige med strømperne, men jeg ønsker dig nu alligevel god arbejdslyst.
De bedste hilsner
Husmoderen