Sensommeren er kommet og det betyder høst tid.
Derfor har husbonden og husmoderen travlt med at få afgrøderne i hus. Det er dem vi skal lave af gennem vinteren.
Jeg ved at jeg gennem tiderne, som blogskribent, har skrevet indlæg om hvordan man sylter rødbeder. Det vil jeg derfor springe let og elegant hen over det denne gang.
Du kan naturligvis finde opskriften ved at skrive rødbeder i søgefeltet på forsiden.
Nej det jeg vil vise jer med dette indlæg er, de fine gamle sylteglas som jeg har fået af vore nabo, Carl.
Carl er en nydelig ældre herre, hvis mor er død for mange år siden.
Under en oprydning fandt han henkogningsglassene. Han syntes det ville være spild at smide dem ud hvis der var nogen der kunne bruge dem.
Han kom i tanke om dem på Egegaarden. Vi blev spurgt og svaret kom prompte “ja tak dem vil vi gerne have”.
Jeg finder de gamle glas smukke og dekorative. De er da kønnere end dem man kan købe i dag, syntes jeg.
Selv om hverken husbonden eller jeg kendte til Carls mor, så er hun i mine tanker når jeg står og sylter rødbeder.
En stor tak til Carl fra Nyvej, Arløsehuse.
Mine smukke gamle henkogningsglas |
0 kommentarer