Vore søn på 16 år er ikke sådan til madpakker, og hans mor er ikke så god til at gøre noget ud af madpakken. Jeg måtte gå i tænkeboks, for at finde ud af hvordan, jeg kunne gøre en madpakke nem og lækker.
Jeg fandt frem til at jeg kunne bage nogle bage nogle nemme og lækre frokostboller.
Dertil kan han få noget salat fra gårsdagens aftensmad og/eller man jeg kan lave en burger af det kød som vi har fået dagen før.
Mange vil sikkert undre sig over at jeg skriver at det er mig der ordner hans madpakke, men det er det fordi han ellers ikke ville få noget mad med, hvis han skulle gøre det selv.
Han har en lang dag hjemmefra hver dag, fordi han går i skole 25 kilometer væk fra hvor vi bor, og han drage afsted kl. 6 om morgenen og er først hjemme ved 17 tiden om eftermiddagen.
Det kræver en god og solid madpakke.
Opskriften på Egegaardens frokostboller:
11 gr. tørgær (en pose)
½ l. lunkent vand
1 lille håndfuld groft salt
1 mørk hvidtøl
1 spsk æblegelé
4 dl. Emmermel
2 dl. Enkornsmel
ca. 21 dl. Let sigtet ølandshvede
lidt revet ost til pynt
1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
gær, vand, salt, øl, æblegelé kommes i en bageskål og røres godt rund med en ske.
Lad det hvile i 20 minutter.
Tilsæt nu melet lidt ad gangen. Start med Emmer og Enkornsmel, og ælt godt.
Kom herefter ølandshveden i lidt ad gangen til dejen er let, smidig og slipper let.
Stil dejen til hævning i 8 timer i køleskabet.
Når dejen har hævet i køleskabet tages den ud og hviler i ca. ½ time ved stuetemp.
Tænd ovnen på 175 grader (IKKE VARMLUFT).
Ælt dejen godt igennem og tilsæt evt. mere mel hvis du syntes den er lidt klistret.
Skær dejen over i 2 halvdele og rul begge dele til en lange pølser.
Skær ca. 7-8 stykker af hver pølse og form dem til boller.
Sæt dem på en bageplade og tryk dem let.
Kom lidt revet ost over (her har jeg brugt lidt rød cheddar og almindelig ost. Det var det jeg havde)
Lad boller hæve til dobbelt størrelse, og pensel dem med det sammenpisket æg.
Bag dem i ovnen i 10- 15 min.
Når bollerne er bagt bør du lade dem køle af på en rist, og kom dem herefter i en brødpose af stof.
0 kommentarer