Efter mange års søgen efter det perfekte køkkenskab, lykkedes det mig forleden at finde det på nettet.
Min mand sleb det ned og hængte det op for mig. Forinden havde jeg vasket det af og hæklet nye hyldeborte.
Det passer mig så fint at finde noget gammelt som andre ikke kan bruge længere. Det er jo i fin overensstemmelse med at vi skal bruge det vi har. Det ved formindsker vi vores affald væsentligt.
Hvis I ser oven på dette køkkenskab, der står tre bøtter. De har været brugt som remedier i Katrine Larsens (grisehandleren fra matador) køkken. Så jo de er kendte i hele Danmark, og sikkert også i andre lande hvor Matador har været vist.
Dem er jeg meget glad for og passer godt på dem. Jeg har fået dem i gave af mine børn, sammen med andre remedier fra Matador.
Det skilt der hænger på væggen, syntes jeg passer så fint i farven til såvel væggen som skabet, og så er det da et lidt sjovt skilt, ikke?
Her ser du mit brændekomfur som jeg bruger om vinteren til at lave mad på, bage og stege. Det er også mit kæreste eje, og jeg vil ikke for noget i verden undvære det.
Håber mit køkken kan være til inspiration for andre som gerne vil gøre en forskel og have det lidt anderledes.
0 kommentarer