Mit motto er “man må bruge det har at gøre med”. Det har jeg nu gjort på denne flagstang.
Jeg har hæklet et nyt flag og husbonden har malet og lavet en ny fod på flagstangen, og knoppen har også lige fået en klat maling.
Derved har jeg sparet penge ved ikke at købe en ny. Og så har jeg minimeret affaldet ved ikke at smide væk for at købe nyt.
Min besparelse ligger på omtrent 100,- dkr.
Garnet havde jeg som restegarn, malingen og træet til reparation af foden noget vi havde liggende. Min ikke desto mindre er jo noget vi engang har købt og brugt af, så det er noget der skal trækkes fra regnskabet.
Et nyt flag af den type koster omkring 186,- dkr.
Opskriften får du her:
garn: Arwetta fra Filcolana
hækl 100 lm med rød.
Vend, de første 2 m. fra nålen er den første stgm.
1. række Hækl yderligere 55 stgm med rød. 12 stgm. hvid (husk at trække den røde tråd med), og 31 stgm. rød igen.
Husk at trække enderne med i hækletøjet så er de hæftet med det samme.
2. række Hækl 2 lm. (udgør det for den 1. stgm) og hækl yderligere 30 stgm.
Skift til hvid og hækl 12 stgm. (husk at trække den røde tråd med ), skift til rød og hækl 56 stgm.
Gentag 1. og 2. række til der er i alt 16 rækker.
Skift til hvid og hækl 4 rækker med stgm.
Gentag herefter de 2 første rækker. I alt ydereligere 16 rækker.
Hækl nu en kant rund i fm. med rød over rød og hvid over hvid (husk at trække trådende med når du hækler, så slipper du for at hæfte alle de ender, og du får et pænere resultat)
Du kan også hækle mindre flag til fødselsdagsbordet eller til juletræet.
Garnet er regntestet. Det smitter ikke af
Og så lige en ting mere inden jeg må løbe igen for at passe mit arbejde.
Det er nu den årstid hvor vi her på Egegaarden har meget at se til ude såvel som inde, og derfor har jeg ikke så meget tid til at få skrevet på vores blog, men jeg har absolut ikke glemt jeg kære læsere, I er altid i mine tanker.
0 kommentarer