Nu er vi på det højeste med såning og beplantning i vores køkkenhave. Det er den travleste årstid for husbonden (min mand) og husmoderen.
Derfor er tiden også knap med at få skrevet her på min blog, men bare rolig til det SKAL der også findes tid.
Tilbage til vores køkkenhave.
Den er nok noget af det vigtigste i vores liv, da det er den der giver os grøntsagerne på bordet i løbet af vinteren.
I år har vi valgt at have følgende i vores køkkenhave:
Kartofler (hvert år. Se billedet), rødbeder, salatløg, røde løg, alemindelig hvide løg, gulerødder, salat.
Derudover har vi vores bærbuske:
ribs (røde og hvide), solbær og hindbær.
Ikke at forglemme, vores rabarberplanter
Så har vi jo også vores unge æbletræer som vi plantede i sensommeren 2018. De må ikke bære frugt før 2021, da de skal være stærke nok til det.
Jeg må endelig ikke glemme at nævne vores pære og kirsebærtræer, som også må vente nogle år inden de giver os frugter og bær. De er også for unge endnu.
Som erstatning for de nye træer har vi dog stadig de gamle pære og æbletræer, men de synger på sidste vers, fordi de ikke er blevet passet og plejet efter forskrifterne. Så snart de andre bære frugt vil de gamle bliv fældet.
Udsigten fra et af vores ynglingsteder i haven.
Da billedet bliver taget sidder vi og spiser frokost.
Bagerst ses vore kartoffelmark.
|
Det er svært at se, men her står vores løg. Gulerødderne er ikke kommet op endnu. |
Vi mangler dog nogle bærbuske i vores have, og det er stikkelsbær og blåbær. Vi fik en stikkelsbær sidste år af en af mine bloglæser, men den måtte desværre lade livet under den voldsomme tørke vi havde sidste år.
Jeg er så ærgerlig, nå jeg ikke kan få tingene til at gro, men trods intens vanding (med vand fra vores beholdere, vel at mærke), måtte stikkelsbærbusken altså lade livet.
Men men men vi prøver da igen i år.
I år er det et forholdsvis koldt forår, men jeg vil dog sige at det er normalt forår. Det er præcis et forår som jeg husker det fra barnsben.
Det kolde og våde forår vi har nu, skal vi ikke være så kede af, for det vil give en god høst. Der er et gammelt ordsprog der siger “maj kulde giver lader fulde”. Det plejer at holde stik, bare vent at se.
Måske det kan kompensere for alt det vi manglede sidste år.
Som I nok kan se så har jeg meget at lave ved siden af de daglige gøremål, men det er ikke noget der gør mig noget.
mange spørge mig om ikke jeg får stress af at have så mange gøremål. Mit svar er kort “NEJ”. Man får stress af de ting man ikke kan lide at lave. Jeg elsker jo mit virke her på gården Det er nærmest som terapi for mig at arbejde i haven, at sidde og spinde garn ved min rok, at sidde med mit håndarbejde, at bage, at lave mad eller at sy.
0 kommentarer