Her for leden dag havde vi gæster og de havde en lille blomst med til mig. Jeg bliver altid glad for at få en lille blomst.
Men denne her blomst havde dog et noget anderledes udseende. Se selv her.
2 lækre vildgæs |
Jep korrekt jeg fik 2 gæs, som er blevet skudt for ikke så længe siden. Vi talte om at vi kunne flå dem for det ville være det nemmeste- især på denne årstid. Efter nærmere overvejelser syntes jeg nu alligevel at jeg gerne vil have at min gåsesteg har frakke på så vi kan få noget sprød skin.
Husmoderen i fuld gang med at plukke, plukke og plukke. Det er et stort arbejde men der er nu også noget terapeutisk over at står dér og lave et ensformigt arbejde. Man skal ikke tænke så meget over det man står med, og så kan jeg faktisk godt lide det.
Som I sikkert har bidt mærke i, så har jeg ofte tørklæde på når jeg arbejder i køkkenet, Det er der naturligvis en årsag til og det er at jeg hader hår i maden. Jeg er faktisk færdig med at spise hvis jeg finder et langt hår. Jeg midster simpelthen appetiten.
Som I kan se på billedet har jeg måtte overlade noget af arbejdet til min mand.
Det kan nemlig godt være ret hårdt at trække stave ud på kræene.
Stave er de hvor de større eller tykkere fjer har siddet.
Det er også lidt hårdt at ordne vingerne, så dem overlod jeg også til min elskede husbond.
Så er der 2 gæs som næsten er klar til fryseren. De mangler lidt finpudsning og så de klar til at vente på det bliver mortens -og juleaften.
Jeg havde nemlig tænkt at vi til jule skulle have gås, and og flæskesteg, og det ser nu ud til at det bliver en realitet.
Jeg har på de 2 gæs taget indmaden ud og ordnet krås, hjerte og lever. Det giver god smag til sovsen og så smager det jog godt.
Der er sikkert nogle af jer der vil sige at det ikke er årstid for slagtning af fjerkræ. Det er der også noget om, men de her gæs er skudt fornyelig og derfor skal de jo også ordnes.
Jeg troede egentlig at de ville være mere stavet end de var grundet årstiden, men det var egentlig ikke så slemt.
Tak til Allan og Birgit for de fine gæs. Vi blev meget glade for dem kan I tro.
0 kommentarer