Klejner

af dec 8, 2018Madopskrifter0 Kommentarer

Hvis ikke du allerede har kogt klejner, så er det ved at være på høje tid inden julen kommer.
Jeg skal koge i weekenden.

Nu er vi ved at nærmeos den søde juletid, og til den hører sig absolut klejner.
Her får du opskriften på de klejner som vi her på Egegaarden godt kan lide.

Egegaardens favorit klejner
Opskriften er fra Frøken Jensens koge og bage bog fra 1936. 32 oplæg 
Det er ligeledes den opskrift vi her på Egegaarden syntes bedst om.
Opskrift:
3 æg
150 gr. Melis (sukker)
150 gr. Smør
¼ tsk kardemomme
Citronskal
3 spsk. Fløde
500 gr hvedemel
Svinefedt, palmin eller olie til kogning
Rør det bløde smør med melis. Tilsæt derefter æg, kardemomme, citronskal og fløde og rør det godt sammen.
Tilsæt mel og ælt godt til dejen er blød og lind.
Rul dejen ud på køkkenbordet (pas på den ikke bliver for tynd), og skær nu klejnerne med en kagespore og lav et lille hul i midten. Træk den ene ende af kagen igennem hullet og træk forsigtigt, så der dannes en ”knude”.
Varm, fedt, palmin eller olien op i en gryde. Inden du kommer klejnerne i gryden, bør du teste om det har den rette temperatur ved at holde enden af en tændstik (ikke svovlsiden) ned i fedtet, palminen eller olien. Hvis det syder omkring, så er det klar til klejnerne kommes i. kom lidt kager i ad gangen, så kan du bedre styre det. Når klejnerne er gyldne tages de op og lægges på fedtsugende papir (bagepapir) til de er kolde.

obs. jeg bruger altid svinefedt til mine klejner, da det giver dem mest smag- syntes vi.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere