Hos købmanden i Sandved kan man opleve lidt af hvert.
Den anden dag da jeg var ved at pakke de indkøbte varer i bilen hørte jeg en bræen. jeg vendte mig om, og det første jeg får øje på er posten. Jeg spurgte, med et smil på læben, om det var hende der sagde mææææ. Hun så lidt forundret på mig og sagde grinende “neeeej”.
Vi kiggede derefter begge på en trailer, hvori der der var en kasse. Og efter nærmere undersøgelse kunne vi konstatere at der i kassen var et får.
Ejeren kom smilende i mod os. Han fortælte os at det lille søde får lige havde været ved dyrlægen fordi hun havde lungebetændelse, den stakkel.
Han åbnede kassen og vi kunne snakke og kæle med det lille skin.
Mens vi stod og talte sammen kunne jeg mærke den lækre uld og dufte lanolinen. Jeg så straks uld undertøj og trøjer for mig. Mere om det senere…..
 |
| Det lille får. Jeg tror faktisk hun hed Sofie |
Jeg kom til at tænke på den udsendelse der engang var i fjernsynet som hed “Folk og Fæ”.
Der stod jeg med min “bonde-kone-tøj, og ejeren med sine gummirøjser på. Snart efter kom købmanden og ansatte til syne.
Jo jo der er skam oplevelser for både folk og fæ i vores lille by.
Det bedste var altså at jeg fik skabt en relation med en fåreavler som jeg både kan købe kød fra og få ulden så jeg kan spinde noget garn.
Jamen er det ikke mageløst? Han fortalte at han bare smider ulden på genbrugspladsen. Det gør altså ondt at hører, men sådan er det jo blevet idag, desværre.
Men tak til fårets ejer for et behageligt møde.
0 kommentarer