Vores datter og svigersøn har et drivhus, som er meget misundelsesværdigt. Det er stort, det er gravet lidt ned i jorden og plantekummerne er muret op.
I planterkummerne har de mange forskellige slags tomat-og agurkplanter.
Det jord de har brugt er en jord som de selv har blandet og jeg skal da lige love for at der kan højstes til den helt store guldmedalje.
De har så mange tomater at de har givet os en del af dem. Og da vi ikke kan nå at spise dem alle så har jeg måttet sylte de fleste. Derved trækker jeg sæsonnen og vi kan få glæde af sommerens høst helt hen i efteråret.
Tomater kan også henkoges, men jeg havde mere løst til at sylte.
Tomater kan også bruges til at lave
ketchup (kan henkoges, hvis man er i besiddelse af en henkogningskedel)
puré (kan henkoges, se ovenfor)
snittes til fryseren og kan sidenhen anvendes til sammenkogte retter.
Her får du min opskrift på syltede tomater:
400 gr. tomater
4 dl. eddike (hvis du bruger den brune eddike skal du være opmærksom på sukkermængden, da denne eddike indeholder sukker)
1 dl sukker ( lidt mindre hvis du bruger den brune eddike)
4 blade laurbær
1 spsk salt
Hæld eddike, sukker og slat i en gryde og kog det godt op til sukker og slat er smeltet og opløst.
Imens skylles tomaterne og læg dem i et sylte/henkogningsglas.
Hæld eddikelagen over tomaterne og slut låget godt til.
Husk det skal være rengjorte glas. Vasket, skyllet, skålet og skyllet med atamon.
0 kommentarer