Jeg møder mange mennesker på min vej, som spørger mig om jeg aldrig slapper af. Det til kan jeg svare “jo det gør jeg, men nok ikke i den forstand som de fleste forbinder med at slappe af.
Når jeg slapper af er jeg ofte beskæftiget med noget håndarbejde, eller at sidde ved min rok og spinde garn. Det er en beskæftigelse jeg har genoptaget efter mange års adskillelse.

Når jeg sidder ved min rok kan jeg mærke at min hjerterytmebliver helt rolig. Det er som om jeg lukker mig inde i min egen lille verden. Jeg tænker slet ikke på noget andet end på det dejlige garn jeg får ud af mit arbejde.
Det må da være det man forstår ved afstressning, ikke?

Her ses mit øve-projekt. Det er en ny ashford rok

Det garn der sidder på rokken nu bare er et “øve-projekt”. Dermed er det ikke sagt at jeg ikke vil bruge garnet. Det tænker jeg at bruge til at stikke noget som jeg kan filte, måske nogle pulsvarmere, hvem ved?

Jeg karter ikke ulden selv- jeg sender det til Hjelholt på Fyn for at få det kartet. Men Hammen (det hedder ulden når den er afklippet i hel stand fra fåret) får jeg ofte gratis, da fåreaflevere som regel ikke bruger ulden til noget.

Jeg tænker at det næste jeg kaster mig over er at lærer vævningens kunst, men det må vente til der bliver lidt bedre plads i lille hjem. Og så må vi se til den tid om jeg stadig brænder lige så meget for det.
Men ret set, kan jeg blive selvforsynende med garn og stof til at sy af.