Det er kammerjunke-tid

af maj 30, 2018Madopskrifter0 Kommentarer

Sommeren er over Danmark i disse dage, og derfor harmange af os tradition for at spise koldskål. Det gælder også os på Egegaarden.
Derfor må husmoderen jo igang med at at bage kammerjunker, sammen med Minna Rosa.
På billedet ovenfor ser gårsdagens produktion.

Her er vores favorit opskrift på kammerjunker.

ca. 150 stk
1 vaniljestang
250 g smør
100 g sukker
1 æg
1 dl mælk
500 g mel
1 spsk. bagepulver
revet skal af 1 citron
Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom smør og sukker i en skål, og rør det godt sammen med vaniljekornene. Rør ægget i massen, og tilsæt så mælken. Sigt til sidst mel og bagepulver i dejen, tilsæt revet citronskal, og rør dejen sammen.
Læg dejen på et melet bord, del den i 10 stykker, og tril dem til tynde pølser på ca. 15 cm’s længde. Skær pølserne ud i 1 cm brede stykker, tril dem til kugler, og sæt dem på bageplader med bagepapir. Hold lidt aftsand imellem kuglerne, der jo flyder ud til kammerjunkerstørrelse. 

Bag kammerjunkerne ved 180° i ca. 12 min., til de er gyldne og sprøde, og afkøl dem efterfølgende på en bagerist. 

Opskriften er fra min mands mormors opskriftbog. Bogen er fra 1950´erne

Tips:
Spiser I ofte koldskål kan det være tidsbesparende at lave dobbelt portion og fryse det halve ned. Så har du hurtigt dejen til når du næste gang skal bage kammerjunker.

Put den brugte vanlijestang i lidt sukker så har du din egen vaniljesukker. Vanilje er blevet ekstremt dyrt, grundet froset hvor de kommer fra. Så genbrug alt det du kan for at spare lid penge, og for at passe på miljøet.

Er der mælkeallergi i familien kan du udemærket bruge havre,ris eller soyamælk i stedet. Hvis du bruger soyamælk er det en god idé at bruge den med vaniljesmag. Derved kan du undlade vaniljestangen og sdpare lidt der.

Testpanelet her på gaarden giver kammerjunkerne 10 ud af 10. Så bare igang med bagningen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere