Sy dit eget håndklæde i hør

af nov 27, 2017Syning7 Kommentarer

Den 28. april 2020

Det her indlæg kan sagtens være aktuelt igen, nu hvor vi har krise i vort fædreland. Mange arbejder i hjemmet og har opdaget hvor meget man egentlig kan få tiden til at gå med.
Man kan nemlig lave mange fornuftige ting.
Det mange er blevet tvunget ud i nu er jo det jeg har gjort de sidste 20 år, og vi er lykkelige her på gården.
Men det at lave sine egne håndklæder er dejligt. De kan sagtens bruges til værtindegaver.
Jeg her netop syet mit eget håndklæde i hør, og det var nemt og hurtigt at se til, se blot her.
Du skal bruge følgende:
1 stykke stof i ren hør
saks
symaskine
Så kan du gå i gang.
Fremgangsmåde:
Klip håndklædet i den størrelse du ønsker det
Klip ægkanten af. Den kan udemærket bruges som trense/hank.
indstil din symaskine til zigzag i stinglængde 2,5 og zigzag langs kanten af stoffet
Monter til sidst ægkanten som hank
Og bom bom- og du har et håndklæde i hør.
Hør har en markant bedre sugeevne en bomuld, derfor egner hør sig ekstemt godt til håndklæder og viskestykker.
Jeg har godt nok en overlocker, men den kunne jeg ikke bruge i dag, for jeg havde ikke 4 tråde i samme farve til maskinen.
Jeg kan egentlig godt lide den kant der er på mit håndklæde som det er her. Det er råt men også fint og flot på én og samme tid.
Jeg må nok indrømme at jeg med tiden er blevet en smule småforelsket i hør. Både fordi det har de fantastiske egenskaber det nu har, men også fordi hør kan dyrkes i Danmark. Dette gør at vi spare på CO2 kontoen ved ikke at skulle fragte materialet så langt. 
Bomuld kan som bekendt ikke dyrkes på vores bredegrader, og koster meget forurening ved fragt.
Ulempen ved hør er at det krøller meget ved vask, men det klares nemt ved en gang strygning.
Håndklædet er en nem, billig og hurtig julegave idé 
OBS: 
Hør må IKKE tørres i tørretumbler, da det vil knække fibrene i stoffet og sugeevnen forringes væsentligt.

7 Kommentarer

  1. Unknown

    Flot :-). Berit, må det vaskes ved 60gr? Lægger du det i blød i evt eddikevand først – for bedre sugeevne? Og bliver håndklæderne stive, når de ikke tumbles? Knus til dig og dine :-)) Herligt at følge dig <3 Berit

    Svar
  2. Husmoder

    Hej Berit
    Tak for din ros ogdine spørgsmål. Det er så dejligt når mine læsere har en masse at spørge om, så bare sig´frem
    Ja du kan tro det må vaskes på 60 grader, og jeg syntes ikke det bliver hårdt i vask. Jeg bruger altid klar eddike i hver vask i stedet for skyldemiddel. det skåner maskinen, tøjet og naturen.
    Derudover bruger jeg vaskenødder, som vaskepulver (se tidligere indlæg. Bare skriv vaskenødder i søgefeltet og så skulle du meget gerne finde indlægget). Du kan sagtens anvende helt almindeligt vaskepulver som du plejer.
    Håndklæderne kan godt virke lidt stiver når de er tørre, men så snart de er kommet under strygejernet kyndige behandling, så er de så mega lækre igen. Og husk også at Hør tørre cirka 20 % bedre end bomuld.
    Og tak for din hilsen….jeg skal hilse dig igen herfra Egegården 🙂

    Svar
  3. Husmoder

    Hov ser lige at du også spørger om jeg ligger dem i blød. Nej det gør jeg ikke, men vær OBS på overskudsfarve. Taler lige lidt af erfaring…..smiler.

    Og så tusind tak for at du syntes det er sjovt at følge med i mit liv på bloggen
    De største kram fra husmoderen Berit

    Svar
  4. tempo.dk

    Hør er også mere modstandsdygtigt mod skadedyr, end bomuld er. Derfor skal det ikke sprøjtes så meget med kemikalier som bomuld.

    Svar
  5. Husmoder

    Hej Bente
    Tusind tak for dit indlæg. Se nu har jeg igen lært noget nyt.
    Så kan jeg jo sige at jeg igen her spare miljøet for en masse skidt, og det er jo netop én af de ting jeg arbejder på
    Så mange tak for det.
    De bedste Husmoderhilsner
    Berit

    Svar
  6. Unknown

    Berit, jeg er skabs-husmoder 🙂 knus

    Svar
  7. Husmoder

    smiler…helt op til ørerne.
    Ved du hvad?….Det er jo også fint at være skabs-husmoder, når bare det fungere for dig.
    knus til dig

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere