Når man bor på en gård som vores, og lever som vi gør, skal jeg ofte igennem vinteren et smut i ud. Der skal hentes brænde ind, der skal åbnes for høns, der skal samles æg ind, der skal hænges tøj op og tages tøj ned og så skal der ryddes op efter vores hunde i gårdspladsen. Ja jeg kunne blive ved med at finde på ting jeg lige skal.
Det er,med andre ord, mange gange i løbet af en dag jeg skal et hurtigt smut ud.
Derfor er jeg nu igang med at strikke en trøje jeg lige kan tage på når jeg skal ud.
Se den her.
Mønstret er Marius-genser (gammelt norsk mønster). Trøjen skal klippes op foran, hvorefter jeg strikker en kant på med knaphuller. Jeg tror jeg finder nogle knapper i mine gemmer, for at få brugt noget af det jeg har i forvejen.
Da knapper er meget dyre, hører jeg til dem som klipper knapper af gammelt brugt tøj. De kan så udemærket bruges igen et andet sted.
0 kommentarer