Jeg har netop læst en artikel i en landsdækkende avis om husmoderens rolle i krigstider. Det var en ret interesant artikel, fordi den underbyggede de antagelser jeg også har omkring det store arbejde det er at gå hjemme og passe familie og hus.
Artiklen handler om husmoderens rolle under 1. verdenskrig. Om den vigtige funktion hun havde for vores soldater og for vores BNP (bruttonationalprodukt) i hinne tider.
Det var dengang, som nu, husmoderens opgave at lave sund og nærende kost til soldaterne. Maden bestod af mest rodfrugter, frugt og grønt. Ikke så meget kød for det var dyrt og desuden var der en læge, Mikkel Hindhede, der havde studeret ernæring. Han var kommet frem til at mennesker ikke havde så godt af kød, lyst brød og kartofler.
I 1915 udgav han en kogebog, Dyrtidkogebogen. Bogen var tilegnet den sparsommelige husmoder. Bogen gemmer bl.a. på opskrifter af rodfrugter og selleri frikadeller.
Da det meste af det mad som den danske husmoder lavede skulle sendes enten til England eller til tyskeland (soldaterne), var der selv sagt ikke meget tilbage til de som var herhjemme, og derfor blev retioneringsmærkerne opfundet. Maden blev nøje afmålet til hver person, sådan at hver især ikke fik mere end de kunne tilegne sig.
Hindhed lavede den madpyramide som vi kender i dag. I mellem tiden har der dog været andre ideer til hvad der var mest korrekt at spise, men det sjove ved Hindhedes opdagelse er at han vidste at vi tabte os ved ikke at spise så meget kød og brød. Jeg må da sige at han var forud for sin tid, og det var ikke velset at lave om på danskernes spisevaner, dengang.
Ved at læse denne artikel, kom jeg til at tænke på hvor ærgerligt det er at husmoderrollen i den grad er gået i glemmebogen. Og at rollen er blevet nedgjort i mange år. Set medmine øjne er det nok det erhverv der er det vigtigste i et samfund.
Husmoderen var og er stadig den der holder samen på familien. Det er hende der søger for at familien får den korrekte kost og at alt fungere som det skal
Husmoderen er skabt så forunderlig at hun kan varetage mange funktioner på samme tid. Det være sig sygepleje, børnepasning, madlavning og husholdning.
Og den der gør det bidrager i den grad også til samfundets fælles kasse, syntes jeg
Vi husmødre er der når nøden er størts. Det kan mine børn ihvertilfald skrive under på.
Jeg tror ikke der skal herske nogen tvivl om at jeg elsker mit arbejde og min titel “husmoder.
0 kommentarer