Jeg er stået af ræset, som mangesikkert ved. Men nu ræser jeg rundt her hjemme, og det giver meget mere mening for mig, min familie og helt sikkert også for vort samfund.
Her får jeg godt nok ikke løn i form af penge, men jeg får noget der er meget mere værd. Nemlig en familie som fungere og som hviler i sig selv.
Jeg og Freddy har været sammen i 32 år til november, og det er for mange nærmest utopi og unormalt, men jeg tror at vores forhold holder netop fordi vi har valgt en livsstil som hører forgangne tider til. Vi lever som Hr. og Fr. Grisehandler Oluf Larsen i TV serien Matador.
Vi har ro tid til nærvær og tid til vores dejlige børn, barnebarn og svigerbørn.

Tid til fordybelse, tid til min teenage søn, tid til min mand, tid til at give skortensfejeren en kop kaffe og et stykke med nybagt leverpostej, tid til være den der er tovholder i familien.
Kort sagt jeg har tid til at give mig tid til at være der for dem som virkelig betyder noget, og det er løn nok i sig selv.
Jeg elsker mit job og mit liv.
Det valg vi har truffet for mange år siden at jeg skulle være herhjemme, har betydet at jeg er sluppet af med hjertebanken, trykken for brystet og andre stresssymptomer.

Det der bekymrer mig er at jeg nu finder kogebøger på biblioteket for travle småbørnsforældre. Bekymre mig fordi det er tankevækkende at vores liv nu kører så stærkt at vi simpelthen er nød til at ty til hjælpemidler i form af kogebøger hvori der står nogle råd og vejledning i hvordan man får en stresset hverdag til at fungere med små børn.
Hvorfor ikke se det den anden vej rundt. Hvorfor ikke skrue helt ned forblusset og skabe fokus på sin familie i stedet for at sælge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver. Give sine børn og samlever/ægtefælle/kæreste eller hvad det nu hedder, den opmærksomhed?
Hvis man gør det er jeg sikker på at vi får mange flere børn der ikke får bogstavsdiagnoser, vi får sundere kost og vores forhold vil holde livet ud.
MEN derfor kan afstressnings-kogebogen-til-småbørnsfamilier stadig bruges for der er mange gode opskrifter og ideer i. Målgruppen for bøgerne bliver nu til familier der har valgt det simple liv, væk fra den stresset hverdag vi lever i.
MELLEM OS …..JEG ØNSKER MIG ALLE BØGERNE I GAVE 🙂
Der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.

Læs gerne fortsættelsen under billedet, hvis du tør 🙂

Som mange af mine læsere sikkert ved passer jeg vores barnebarn. Hendes forældre kan da heldigvis godt se at  en lille én under 3 år absolut ikke har brug for  sociallisering, men har mere brug for ro, renlighed og regelmæssighed på den modernet måde.
Nå nu jeg har hende den lille hver dag må jeg jo finde på lidt sjov i gaden som vi sammen kan lave. Noget vi kan gøre sammen når ikke hun leger med sig selv (hvilket hun er god til). Derfor er vi ved at starte en legestue op i Fuglebjerg.
Det foregår på biblioteket. der har de legekrog, bøger , puder, og mange andre ting. Under vores besøg på biblioteket lærer Minna Rosa mange ting. Blandt andet lære hun hvad et bibliotek er, hvordan det fungere, og hvordan man behandler offentlige materialer så de ikke går i stykker.
Når vi besøger biblioteket låner vi naturligvis bøger med hjem. Sidst lånte vi denne rigtige gode og idérig kogebog for travle børnefamilier.
Vi lånte den mest for at blive inspireret til hvad vi sammen kunne lave af mad og bagværk, men da jeg studerede den nærmere blev jeg også lidt skræmt. Skræmt fordi det er rædselsfuldt at man skriver børnekogebøger målrettet til travle børnefamilier. Så er der da noget helt galt derude i det virkelige liv.
Bogen er skrevet meget humoristisk og er absolut fyldt med mange gode ideer.