I gamle dag havde man en gillikrog. Det var en krog man kunne sætte på sit forklæde og derpå kunne man hænge sit garnnøgle.
Derved kunne man strikke samtidig med man gik til markedet, eller blot skulle på visit hos naboen. Dengang måtte man være produktiv, fordi det der blev fremstillet af hændernes flid blev solgt på markedet, således at man kunne købe andre ting for de penge.
En ældre dame fortæller:

Når vi som børn og unge gik til markedet strikkede vi strømper, samtidig med vi gik og snakkede. Det hændet dog at jeg i min iver efter snak, kom til at strikke strømpefødderne alt for lange og derfor måtte jeg trævle op.

Jeg vil om lidt lægge et billede på af min gillikrog ….jeg skal bare liiige finde den først.

der var den, og herer billedet

Gillikrogen

Nøglet hænger på krogen (en dårlig sefie 🙂 )

Se nu her. jeg kan gå på havevandring med manden og samtidig kan jeg få noget fra hånden