Hvis I vidste hvor tit jeg løber ind i samtaler hvor jeg ikke har den fjerneste anelse om hvad folk taler om. Det skyltes at jeg lever et liv godt tilbagetrukket for omverdenens stress og jag.

I weekenden måtte jeg under en samtale flere gange sige “det ved jeg ikke hvad er”, eller godt jeg ikke har sådan noget eletronik. Og da samtalen faldt på det at gå til bageren, faldt jeg i staver over hvornår jeg sidst havde været hos en bager- kom dog frem til at det måtte være 6 år siden.

Når vi er til fest et sted hvor man kommer til at konversere med fremmede mennesker, er det ret morsomt at se deres reaktion når jeg fortæller hvad jeg arbejder med. De drejer lige rundt på hælen og skynder sig at tale med andre (underforstået en hjemmegående er jo ikke så klog og oplever jo ikke noget, eller sagt med andre ord “hun laver ikke noget som helst dagen lang”).
Nu er jeg så begyndt at prikke dem på skulderen for at få deres opmærksomhed igen. Derefter begynder jeg og fortælle om min travle hverdag, og så kan det nok være piben får en anden lyd. Langt de fleste syntes det er interessant og spændende, især mændene, de nærmest får et drømmende blik og siger “gid min kone ville det”. Og sidenhen kommer de mange spørgsmål ind til mit liv og mit virke.
For god ordens skyld vil jeg gøre klart at det ikke nødvendigvis behøver at være konen der går hjemme. Det er et valg der træffes blandt parterne.

Folk der ikke kender mig må tro at jeg ikke er rigtig velforvaret i hovedet, og folk der kender mig ved at jeg ikke er velforvaret i knolden. Uhh det er skønt med lidt galskab

Til dem af jer der ikke har læst så meget på min blog må jeg hellere fortælle at vi, min familie og jeg, lever som man gjorde det i 1940´erne. Jo den er god nok, du læste rigtigt.
Jeg har ikke nogen opvaskemaskine, ej hellere en kaffemaskine, og snart kommer mit brændekomfur op ellers bruger vi gas. Endvidre har vi ikke centralvarme men en pilleovn som varmer hele huset op. Vi lever kort sagt det enkle liv, eller vi forsøger.
Jeg handler kun hos min lille lokale købmand. Vi ejer en bil men den bliver ikke brugt uden det er meget nødvendigt.

Min omverden kan deles i 3 lejre når det gælder holdningen til måden at leve vores liv på.

Den 1. lejer syntes det er meget forfærdeligt, at jeg ikke kommer ud og realiserer mig selv ude i “det rigtige liv”. Nogen tror sågar at det er fordi jeg ikke må for Freddy, men sådan er det ikke skal jeg skynde mig at sige. Det er nok mest et valg jeg har truffet og Freddy har bakket mig op.

Den 2. lejer syntes jeg er meget heldig og modig. Tænk at turde at tage springet og hoppe helt at toget, og tænk at vi har muligheden for at leve for 1 indtægt.
Det sidste vil jeg mene at det er der mange der kan, for det er i bund og grund et spørgsmål om priotering.
Vi rejeser ikke ret meget, vi spare meget i hverdagen. Vi forsøger at begrænse vores udgifter til et minimum, og vi lever meget nøjsomt, og vi genanvender alt det vi kan og derved begrænser vi mentaliteten om “køb, brug og smid væk”. Derfor kan det lade sig gøre

Den 3. lejer er dem hvor det har taget laaaaang tid at forstå vores valg. En af min mands kammerater har foreløbig brugt 6 år, og så småt ved at forstå det.

Det er vigtigt for mig at pointere at min livsstil fungere for mig, men det er ikke sikkert den vil fungere for andre. Det er mit valg og enhver har ret til selv at vælge hvordan man skal leve sit liv.
Husk det 😉

Det kunne sagtens have været mig på dette billede. Det er sikkert fra starten af 50`erne syntes jeg jeg kan se på kvindens frisure og påklædning