Her på Egegaarden skal vi have gæster til spisning på lørdag, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg elsker at have gæster og samle mennesker om mig.
Når en økonomisk husmoder som jeg skal have gæster, planlægges menuen uger før arrangementet spænder af.
Derved kan jeg købe de fornødne varer i god tid og kan måske være heldig at finde dem til en ordentlig pris.
Lørdagens Menu er:
- Forret lakseanretning a la Egegaarden.
- Hovedretten består at lammesteg, råstegte kartofler og hjemmelavet banaisesovs (jeg laver selv essensen), og dertil lidt stegte rodfrugter.
- Desserten indtages sammen med kaffen. Desserten består af rigtig gammeldags æblekage med flødeskum og ribsgele.
Lammestegen sættes over sen formiddag og steger ved lav temperatur hele dagen. Kartofler skrældes og skylles og står til de skal i ovnen lige inden middagen.
sovsen kan ikke laves på forhånd da den vil skille og det ser ikke godt ud. Så mens gæsterne synker forretten laver jeg sovsen.
At planlægge sit arbejde på den måde gør også at middagen trækkes over længere tid, og folk når at nyde maden. Dette er også sundt for fordøjelsesorganerne.
Det er med stor, skal vi sige usikkerhed, at jeg serverer lam for vores gæster, fordi jeg ikke ved om de kan lide det. Med lam er det sådan enten kam man lide det ellers kan man ikke. Men jeg våger nu pelsen og gøre det trods alt.
Sidst men ikke mindst. deter vigtigt at alle råvarerne er danske og at dyrevelfærd er i top.
Vin er nøje udvalgt så den passer til den type mad der serveres.
Til forretten serverer jeg en let hvidvin
Til hovedretten en god kraftig rødvin eller øl er også rigtig god til lam
Til Desserten er der flere forskellige dessertvine at vælge imellem.
Der kan træffe a nogle af gæsterne øsnker en sodavand så har jeg selvfølgelig også det.
Det er vigtigt at man husker at sætte frisk koldt vand på bordet også.
Borddækningen er et vigtigt element når der inviteres til middag en lørdag aften, og der vel at mærke, er gjort meget ud af maden.
Jeg dækker ofte bordet om eftermiddagen så har jeg god tid til opnå det resultat jeg ønsker.
Jeg bruger aldrig papirsservietter, jeg anvender mine egne syet eller hæklet servietter. Derudover bruger jeg heller ikke papirsdug eller duge i nervøst velour, det er altid stofduge som er rullet eller strøget.
Lige en lille historie fra mit liv.
Min mormor, som var rullekone, kom engang på visit hos os (vi var ganske unge), og jeg lagde en krøllet dug på bordet. Jeg glemmer A-L-D-R-I-G hendes blik. Hun behøvede ikke at sige noget, hendes blik sagde alt. Siden har jeg ikke lagt en krøllet dug på bordet, så har jeg hellere brugt nervøs velour.
Jeg er nu her på min gamle dage også begyndt at have den holdning at “det ser nu godt ud” med en rigtig glat dug.
0 kommentarer