Som tiden dog flyver afsted. Vi er nu kommet igennme foråret, og endda et travlt forår for mit, ja for vores vedkommende. Min mand har fået anlagt den første del af vores køkkenhave og jeg har nu høstet de første rababer. Dem har jeg lavet grød af og kompot,og det smagte himmelsk. Det er som om det smager bedre når man selv har dyrket afgrøderne. Det smager af “sommer hos min farmor”.
|
lidt har også ret |
Køkkenhaven har taget meget af vores tid, fordi haven var meget tilgroet efter mange års forsømmelse. Der er stadig langt endnu inden vi kan kalde det en perfekt køkkenhave, men med tiden bliver det godt, vi er fortrystningsfulde.
Derudover er tiden gået med at hjælpe vores børn og være der for dem,og jeg har været meget sammen med mit dejlige barnebarn, Minna Rosa. Hun er nu 5 måneder gammel og har fået sine første tænder. Det er så vidunderligt at have den mulighed at kunne se sit barnebarn så meget som jeg kan. Vi her på Egegaarden lever jo et gammelt familiemønster, og det fungere perfekt for os og vores børn.
Så er der sket noget storartet her på Egegaarden. Vi har nemlig fået et nyt familiemedlem og han hedder Kvik.
Lad mig her slå helt fast at navnet Kvik ikke kommer fra Matador, men alene af den grund at han er en slags “first mover” på mange ting,set i forhold til sine søskende.
|
Kvik i sin ynglingsposition |
|
Kvik 6 uger gammel |
Vi har dette forår måtte tage afsked med vores 11 årige gamle hund Dino, og det skulle jeg hilse og sige at det ikke er for tøsedrenge. Det er nok noget af det mest modbydelige man kan forestille sig., men det ved vi jo når vi anskaffer os de dejlige dyr. Det er 4. gang vi prøver det, og det er lige radselsfuldt hver gang.
Dino er nu lagt til hvile under det gamle kastanietræ med blikket ud over marken. Med sig fik han et kødben.
Men nu har vi altså fået en Kvik lille Kvik og han er også skøn.
|
Det sidste billede af Dino |
Hvad har jeg så mere fået tiden til at gå med?
Jo jeg har som vanen tro produceret en del tøj til familien. Det er jo en af de fornemmeste opgaver jeg har i mit arbejde
|
Slipover til entreprenøren himself (min mand) |
|
Kjole til vores barnebarn |
|
Varme støvler til Barnebarnet |
|
Kjole til barnebarnet |
Som I kan se har jeg ikke kedet mig i den tid der er gået fra sidste indlæg og til nu.
Jeg vil om lidt komme med Egegaardens opskrift på et vaske ægte gammeldaws sigtebrød. Et brød som næsten er ved at gå i glemmebogen og det er synd, syntes jeg.
på snarlig gensyn
0 kommentarer