Et lille uddrag fra en ganske almindelig dag her på gården. Blot for at sætte fokus på at arbejde i hjemmet ikke er kedeligt.
Startede dagen med de sædvanlige rutiner, og gårturen med hundene. Så gik det ellers over stok og sten. Først var det en tur i byen for at gøre de ugenlige indkøb. Derefter var det hjem og pakke alle varerne ud. Har du nogen sinde tænkt på hvor mange gange man har fat i de varer man har købt? først ned fra hylden og i vognen, så på båndet, derefter ned i vognen igen ( i vognen har jeg gerne et indkøbsnet som jeg pakker varerne direkte i. Dette spare 1 arbejdsgang), så ind i bilen, aflæsning af bilen for tilsidst at sætter varerne på plads. Pyha der er da ikke noget at sige til at man er totalt udmattet efter en indkøbstur
Så måtte jeg igang med det der virkelig betyder noget, nemlig maden og det huslige arbejde.
En svinekam blev malet til småkød, af det fik jeg lavet farstil medisterpølse. Farsen blev stillet i spisekammeret for at “trække”. (pølserne kan du se under indlægget medisterpølser)
Derefter satte jeg lidt frokost på bordet og lidt kaffe, Efter en lang men travl formiddag var det herligt med lidt mad og kaffe. En fortjent pause, skulle jeg mene.
Mens jeg tillod mig at holde pause havde jeg sat 3 kg. rødbeder over til kogning med henblik på at sylte dem efter frokost.
Ved at planlægge arbejdet på den måde, spilder jeg ikke noget tid og så er jeg hurtigere færdig med dagens gøremål, og kan efterfølgende lave andre ting som også interessere mig.
Efter min travle formiddag og syltning af rødbeder, stod den på den daglige rengøring. Det er et helt kapitel for sig når man er ved at renovere sit hus. Det støver konstant over alt, så jeg er til tider ved at blive helt skør af alt det støv. Man kan vel næsten sige at jeg har støv på hjernen.
Efter de sødvanlige gøremål skal der også være tid til at fremstille lidt til vores kommende barnebarn.
Ja og så skal der vel næsten altid lappes lidt tøj og laves lidt nyt, så symaskinen kommer også i sving på sådan en ganske almindelig dag på gården.
0 kommentarer